Da jeg første Gang – i Begyndelsen af Femtiaarene – saa dette interessante Billede, havde Søegaard fortalt, at det var malet af Rubens.
Uagtet jeg nu dengang kun kjendte Rubens gjennem Kobberstik, saa maatte jeg dog drage Søegaards Udsagn i Tvil og kunde ikke engang finde det ringeste Slægtskab mellem Maleriet og den flamske Maler.
Denne Tvil skulde siden blive til ubestridelig Vished.
I Aaret 59, som jeg en Dag af min Mester Couture førtes om i Louvre-Galleriets Samling af Haandtegninger for at anvises et passende Forbillede til copierende Studium, blev jeg høist glædeligt overrasket ved med engang at staa foran Cartonen (en zirligt udført Tegning) til Altar-Billedet i Valle Kirke. Signaturen udviste Navnet: Federigo Barocci 1528–1612.
I Aaret 60 gjensaa jeg Billedet i Valle, ved hvilken Leilighed jeg afskar og medtog et lidet Stykke af Lærredet paa Blindrammens Kant. Tonen var violetlig-brun. Blindrammen var uden Kiler, derfor ældre end 1700-Tiden, da saadanne først kom i Brug. Ved indgaaende Studium af mange gamle Mesteres tekniske Eiendommeligheder har jeg erfaret, at Materialets Beskaffenhed er et væsentligt Mærke ved Tidsbestemmelsen af gamle Malerier. Herved maa man vel betænke, at i det Tidsrum, hvorom her handles, blev ikke, saaledes som nutildags, det færdigt præparerede Malerlærred forsendt som Handelsvare fra et fjerntliggende Land til et andet; men enhver Malerskole præparerede selv sit Lærred, hvorimod Farvestofferne var Gjenstand for en livlig Mellemhandel, som det kan sees af flere gamle Skrifter over Malerkunstens Teknik, saasom Paolo Lomazzo, Marco Boschini, Armenini da Faënza o. m. a.
Ved Tilbagekomsten til Paris sammenlignedes bemeldte
