Lærredslap med Dugen i de Par Billeder af Barocci, som er i Louvre-Galleriet – det stemte ikke; men Mesteren kunde jo have anvendt forskjellige Grundtoner, hvorfor Sammenligningen maatte fortsættes. Leilighed hertil tilbød sig under min Reise i Italien i 63 – navnlig i Florents, hvor jeg i Galleria degli Uffizi, sammen med Inspektøren, undersøgte flere Billeder af Barooci og hans Skole. Man vil forestille sig vor Overraskelse, da vi, ved at sammenholde Dugstykket fra Billedet i Setersdalen med Materialet i et af Barooci’s Billeder i Florents – finder Tonerne og Væven saa aldeles ensartede, at Inspektøren ikke kunde lade være at spørge, om jeg virkelig havde medbragt Prøven helt fra Norge: denne Afstand i Tid og Rum! og alle de forskjellige Vandringsveie!
I 64 nedsatte jeg mig i Hjemmet, navnlig Setersdalen, og begav mig snarest muligt op til Valle for at underkaste Altarbilledet en sidste grundig Granskning.
Maleriet er af ganske anseelige Dimensioner: høit = Meter 2.986, bredt = Meter 1.775. Det forestiller Christi Gravlægning og har 9 Figurer: i den nærmeste Forgrund Magdalene, knælende og med Ryggen mod Beskueren, Hænderne foldede op mod Gruppen strax bagenfor, med Christi Legeme baaret af 3 Mænd; tilhøire herfor en bøiet Mandsskikkelse ifærd med Gravstedets Ordning; længere tilbage i Terrænet staar Jomfru Maria med 2 andre Kvinder; bagerst til den ene Side er Golgata, og til den anden en By med Huse og Taarne, der minder om Barocci’s Fødeby Urbino.
Paa Rammens nedre Del staar følgende Inskription – efter velvillig Meddelelse af Hr. Sogneprest Gjesdahl –:
„Udi den stormæchtigste och høibaarne Herris Kongis Konning Christians den Fembtis Regjerings første Aar hafver Laugmanden Laurits Andersøn med sin Hustrue Marta Augustinidaatter til Guds Kirkis Sirat bekaasted denne Alter Tafle. Anno 1670“.
Billedet er udmærket conserveret, hvortil den rene Fjeldluft ikke lidet har bidraget, men især Billedets lykkelige Skjæbne, idet det har undgaaet at falde i Hænderne paa de saakaldte Galleri-Conservatorer, der, som bekjendt, ved uvidende og keitede Restaurationer (Destruktioner) har ødelagt Størstedelen af de gamle Mesteres bedste Verker rundt omkring i hele Europa.
