Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/294

Denne siden er ikke korrekturlest


Billedet er, efter sikker Tradition, kommet fra Holland til Norge, hvilket stemmer godt med datidige Forhold, da en livlig Forbindelse mellem hint Land og Setersdalen gjennem 15- og 1600-Tiden vedligeholdtes af hollandske Falkefangere, hvis Efterkommere den Dag idag leve i Dalen, navnlig paa Gaardene Thveitebø, Homme og Lunden. Traditionen ved ogsaa om, at Maleriet er om Vinteren, paa Slæde, kjørt op igjennem Dalen – ogsaa meget sandsynligt, da Dalen først i min Tid har faaet Vei, der kan passeres af Hjulredskaber.

Billedets Composition er ubestrideligt af Federigo Barocci; derimod er der meget, som taler for, at Udførelsen i Farve ikke i sin Helhed er af Barocci selv, – man savner navnlig de for denne Mester altid eiendommelige blaalige Skygger og Halvtoner, medens disse Dele her er mere brunlige og varme. Jeg er derfor mest tilbøielig til, for Udførelsen, at gjette paa hans Elev, Francesco Baldelli, uden derfor at udelukke hans øvrige Elever.

At Billedet ikke er udført af nogen Hollænder eller Flamlænder, er øiensynligt, da disse i denne Periode altid havde tynde, transparente Asfalt-Toner i Skyggerne, medens i vort Billede dette Farvestof intetsteds forekommer.

Imidlertid vil man indvende: „muligens en Copi, udført i Italien“.

Dertil maa jeg bestemt svare: umuligt! Mærk nu vel, og lad os med Forstørrelsesglasset fare over Billedet. Da vil vi forbauses over den Dristighed „i tomme-brede Penselstrøg“, hvormed det deilige Udtryk af Fred er udbredt over Christi Ansigt.

Det gjør ingen Copist!

Han kan nok gjengive Udtrykket, men en saadan Bravour vil han savne ved saadanne vigtige Hovedtings Udførelse.

Ved sammenhold af ovenstaaende Fakta faar jeg følgende Resultat:

Altarbilledet, Christi Gravlægning, i Valle Kirke, Setersdalen, er Federigo Barocci’s Originalkomposition, hvorefter Udførelsen for Størstedelen er gjort af hans Elev Francesco Baldelli, medens vi i Christusfigurens Hoved, og sandsynligvis ogsaa i Magdalenafiguren, ser Barocci’s egen Haand.

Det kunde være interessant nok at følge Billedets