Skjæbne og Vandringer, førend det kom fra Holland, men
dertil savner jeg for Tiden det fornødne Materiale.
Olaf Isaachsen,
Genremaler.
Det er, saavidt jeg ved, Prof. Daae, som første Gang
har gjort opmærksom paa, at Christiania Marked maa være
en Arv fra det gamle Oslo Marked („Det gamle Christiania“,
1ste Udg., S. 43). Hertil har Dr. Y. Nielsen (Indledningen
til Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 77) oplyst, at dette
er mere end en Hypothese, idet Biskop Jens Nilssøn i sine
Dagbøger for Aar 1594 noterer, at han den 2den Marts d.
A. under Opholdet i Vestby Prestegaard (Dagen efter, at han
havde forladt Oslo) har talt med en Mand „nu i marchis
dage“, – altsaa at Markedet i Oslo 1594 har været holdt
i Slutningen af Februar. Dr. Nielsen mente, at Markedet har
udviklet sig af de meget hyppige Rigsraadsmøder i Oslo i
de første Maaneder efter Nytaar; men derimod har Daae i
den nu udkommende nye Udgave af „Det gamle Christiania“
udtalt sig (S. 49), „thi Markeder holdtes jo saamange Steder,
hvor Rigsraadsmøder ikke pleiede at holdes “.[1] Sammesteds
citerer Prof. Daae en utrykt Skrivelse fra Borgermester og
Raad i Oslo (18 Aug. 1546), hvori der klages over konkurrerende
Markeder paa Østlandet og foreslaaes, at Oslo Marked
skal holdes efter Kyndelsmesse (3 Febr.) i fire samfulde
Dage. Svaret paa denne Klage findes vistnok i den udvalgte
Konge, Fredrik d. 2dens Privilegier for Oslo (21 Juli 1548),
hvorved Sons Marked afskaffes, men det overlades til Lensherren
paa Akershus, Peder Hansen, at afgjøre, om ogsaa
Hamars Marked skal afskaffes.[2] Ved denne Leilighed blev
der neppe givet nogen ny Bestemmelse om Markedstiden i
Oslo, thi ifølge Optegnelser fra c. 1580 holdtes Markedet i
Oslo 1ste Søndag i Faste,[3] hvilket ganske stemmer med
