Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/296

Denne siden er ikke korrekturlest

Jens Nilssøns Optegnelse fra 1594, idet 1ste Søndag i Fasten dette Aar falder 17de Februar. Naar Dr. Y. Nielsen i det samme Skrift (S. 437 og 465) mener, at Markedet falder sammen med den der nævnte Stevne ved „S. Pauli Conversionis“ (25 Jan.), maa jeg anse det for urigtigt; 25 Januar er Mødetid for Lagthinget i Oslo, som ialfald fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede og altid senere holdtes paa denne Dag og de følgende.[1]

„Første Søndag i Faste“ er forsaavidt en besynderlig Markedstid, som det er en meget variabel Tid, afhængig af Paasken, og kunde saaledes indtræffe i Tiden mellem 8de Februar og 14de Marts. Som nævnt, havde allerede Magistraten i 1546 foreslaaet dets Henlæggelse til fire bestemte Dage efter Kyndelsmesse; men Agtelsen for den gamle Tradition har dog i lang Tid forhindret Flytningen. Terminen hænger aabenbart sammen med katholske Kirkeskikke, og det er derfor betegnende, at Forslag om Forandringen allerede kommer frem saa kort Tid efter Katholicismens Afskaffelse som 1546, men at da Forslaget ikke trænger gjennem. Terminen stammer vistnok fra, at „første Søndag i Faste“ (Invocavit) har været en Kirkemesse i Oslo, rimeligvis St. Halvards-Kirkens,[2] thi Markeder knyttedes overalt i Europa til Kirkefester og specielt til Kirkemesserne.

Markedet i Oslo nævnes ikke, saa vidt jeg ved, udtrykkeligt i nogen middelaldersk Kilde; men der kan dog ikke være Tvivl om, at det er gammelt. Ved en Gjennemgaaelse af Diplomatariet vil man let blive opmærksom paa, at mærkeligt mange Oslobreve er udstedte „første Søndag i Faste“ eller de følgende Dage „i første fulde Fasteuge“, som det udtrykkes.[3] Navnlig viser mange af disse Breve, at netop i disse Dage Folk fra alle Egne af Østlandet strømmer sammen til Oslo, at de der afgjør sine Forretninger, udsteder Thingsvidner om Forhold i Hjembygden, sælger og kjøber Gaarde

  1. Norges gl. Love IV 785. Christian IV.s norske Lov, Thingfarebolken Cap. 1.
  2. Kirkemessen (Kirkens Indvielsesdag) holdtes vistnok sædvanligt paa ubevægelige Festdage, men dog findes i den røde Bog Exempler paa det modsatte f. Ex. Noreims Kirke Søndag efter Michelsdag (S. 345) og Bragasæters Kirke Søndag før Calixti Dag (S. 371).
  3. f. Ex. Dipl. Norv. I No. 315, 372, 382, 538, 994; II No. 121, 727 981; III No. 556, 982, 996; IV No. 298, 352, 416, 630.