Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/301

Denne siden er ikke korrekturlest
295
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814.

Selvfølgelig omtales den leilighedsvis i forskjellige Skrifter, hvilke nedenfor hvert paa sit Sted skulle citeres.

Hvad jeg ved Benyttelse af trykte, men fornemmelig dog utrykte Kilder kan levere om Byens Fortid, vil vistnok give mangfoldige nye og, som jeg haaber, interessante Oplysninger, men dog af flere Grunde blive ufuldkomment. Jeg er nemlig ikke Statistiker eller Handelshistoriker af Fag, og jeg savner dertil de fleste af de Betingelser, som kun den besidder, der gjennem et langt Ophold paa vedkommende Sted har levet sig ind i dets Forhold og dets Traditioner. Jeg har været henvist kun til Bøger og Dokumenter. Mit Arbeide er blevet til, fordi jeg gjennem tre Besøg i Christianssund (i 1876 for efter Indbydelse at holde historiske Forelæsninger og i 1886 og 1891 ligeledes efter Indkaldelse, men i andet Øiemed) har faaet en varm Interesse for denne By. Ved det sidste af hine Besøg erfarede jeg, at Staden paatænker i Aaret 1892 at holde en Mindefest i Anledning af, at et og et halvt Aarhundrede vil være forløbet, siden Christianssund og Molde den 29. Juni 1742 erholdt Privilegier som Kjøbstad efter længe at have existeret som Ladepladse. Dette bevirkede, at jeg strax gav mig ifærd med de Studier, hvoraf Resultatet her fremlægges. Det er mit Haab, at hvad jeg har nedskrevet trods alle Mangler maa bidrage Noget til at vække Interesse hos Stedets Beboere for dets Fortid og maaske kunde give Stødet til, at en eller anden Mand, der med historisk Sands og et indtrængende Lokalkjendskab, medens det endnu lader sig gjøre, vilde samle de sandsynligvis endnu bevarede Traditioner om forrige Aarhundredes Forhold og Personer:

Tilsidst skylder jeg at takke Hr. Cand. philos. O. A. Øverland, der under mit Arbeide i Rigsarchivet har ydet