og Indlandet, Marcussundet mellem Indlandet og Nordlandet. Det sidste Sund, der tidligere naturligvis har havt et andet, nu forglemt Navn, er siden blevet opkaldt efter en Handelsmand „Marcus Nissen, den Ældre“.[1] Et andet Sund, der løber mellem Folskn (paa det Sted nu „Gomatlandet“ kaldet) og den lille Ø Skorpen, har eller har idetmindste havt Navnet „Dunkersundet“, fordi engang et Skib fra Dünkirken (formentlig i syttende Aarhundrede, i hvilket denne endnu da Spanien tilhørende Stad var saa berygtet for sit Sørøveri) skal have seilet-derigjennem uden Lods.[2] Samtlige Øer henhørte til Bremsnes Sogn under Kvernes Præstegjeld samt i civil Henseende under Gimnes Thinglag.
Skjønt Havnen naturligvis allerede i Oldtiden og Middelalderen har været vel bekjendt og hyppig besøgt, forekommer dog hverken den eller Øen Folskn i Dokumenter ældre end det sextende Aarhundrede.[3] Den første Gang, „Fosen“ nævnes, er ved 1520. Aaret iforveien havde nemlig Christiern II. paalagt en usædvanlig trykkende, ja blodig direkte Skat,[4] Tiendepenge af al rørlig og urørlig Eiendom, i Anledning af Erobringskrigen mod Sverige. For Throndhjems Erkestift er Mandtallet bevaret, og man erfarer heraf, at der i 1520 boede en Kvinde paa Lille-Fosen ved Navn Guren (Gudrun). Hun, rimeligvis en Enke, var en af Egnens store Skatteydere,
- ↑ Topogr. Journal, H. XVI. S. 14.
- ↑ Det norske Vidensk. Selskabs Skrifter i 19de Aarh. I. S. 50.
- ↑ Hvor tilfældigt det kan være, om endog meget fremtrædende Steder omtales eller ikke i de levnede middelalderlige Vidnesbyrd, vil kunne sees deraf, at endog en Havn som Flekkerø ved Christianssand S. heller ikke nævnes før i Christiern II.s Tid.
- ↑ Allen, De tre nordiske Rigers Historie, III, 1. S. 126 flg. Dipl. Norv. VI. S. 712.
