sædvanligt. Under dets Indflydelse tiltog nemlig Befolkningen og Velstanden bevislig meget stærkt i Fiskeridistrikterne, i Nordland, Finmarken og paa Nordmøre, hvis Vær og Udøer have været ganske paafaldende stærkt besatte, Noget hvorom allerede den Kjendsgjerning vidner, at der paa saa mange af dem havde reist sig Kirker.
Af særegen Interesse er for vort Emne Øen Grip. I 1520 gaves der paa dette ublide Udskjær, hvilket helt tilhørte Trondhjems Erkebispestol,[1] ikke mindre end 48 Skatteydere. Og man maa ikke tro, at det var blot Smaafolk. Tvertimod, der gaves rige Folk. Gunder Frederiksen paa Grip betalte saaledes 10 Lod Sølv, dertil 5 Lod Sølv for Jordegods, endvidere 1½ Lod Sølv i „Barnepenge“ (altsaa af umyndige Børns Arv), saa for sin Hustru og dennes Børn af tidligere Ægteskab 3 Lod i Sølv og 3 Mark og endelig 3½ Vog Rødskjær. Endnu otte andre Personer, boende paa Grip, opføres som Jordegodseiere og betale store Skatter. Præsterne opføres ikke i disse Regnskaber, men Grips Præsts Dreng betalte 2 Lod Sølv og 1 Pund Rødskjær. Alt dette tyder paa en god Næring ude paa denne i sig selv saa lidet tiltrækkende Holme, af hvis Befolkning altsaa adskillige have foretrukket denne som det fordelagtigere opholdssted fremfor sine Gaarde paa Fastlandet, hvilke de vel for den største Del have bortbygslet. Ogsaa andre af Egnens Fiskevær, saasom Odden, Veien, Bratvær, havde dengang og langt senere egne Kirker. Odden havde i 1520 14 og Veien samtidig 26 Skatteydere, deriblandt henholdsvis 4 og 6 Jordgodseiere. Paa Veien opføres endog mellem disse en „Hustru Ingeborg“, der altsaa har været af Adelen, og det er ingenlunde umuligt, at flere andre ogsaa
- ↑ Samlinger til det N. Folks Sprog og Hist. I. S. 10.
