have tilhørt denne Stands dengang endnu ikke saa faa ringere og lidet bemærkede Ætter. En anden Skatteyder paa Veien, Jon Iversen, var saa velhavende, at han maatte ud med 35 Lod Sølv og 16 Vaager Fisk og dertil andre 35 Lod for sit Jordegods. Thorstein Eriksen paa Kvalvaag, der eiede en Jagt, betalte for samme 6 Lod Sølv, 20 Mark. Flere af disse paa Værene bosatte Folk kunne tænkes at have tilhørt den fremtrædende Æt paa Aspe i Fredø Sogn, af hvilken Erkebiskop Gaute og muligens ogsaa hans Forgjænger paa Erkesto1en Olaf Trondssøn vare Medlemmer, og hvormed Erkebiskop Olaf Engebretssøn antages at have været cognatisk beslægtet.
Den første Efterretning om Øen Fosen, som findes efter 1520, forekommer i et Mandtal over Skibsskatten (i Rigsarchivet). Her opføres for 1557–1559 blandt „fulde Gaardmænd“ i Nordmøre Len Erik paa Fosen, der betalte 1 Daler, og blandt Husmændene Jakob i Fosen, der betalte ½ Daler. Ifølge den bekjendte Lensherre i Throndhjem Ludvig Munks Jordebog for 1. Mai 1590–1. Mai 1591 svaredes der af Gaarden i Leding 5 Mærker Smør og 10 Mærker Mel, og denne, der her maaske for første Gang i offentligt Dokument benævnes Lille-Fosen og – udtrykkelig henføres til „Stigtens Gods“, opføres for en Landskyld af et Spand Smør.
Ved Siden af Fiskeri og Fiskehandel begyndte i det sextende Aarhundrede Trælasthande1en at spille en stor Rolle ogsaa langs Norges Vestkyst. Denne, der allerede tidligere havde været hyppig besøgt af Englændere, Skotter og Hollændere, tiltrak sig nu i forhøiet Grad disse Fremmedes Opmærksomhed. Som bekjendt foregik Trælastudførselen lige indtil 1662 ganske uregelbundet og saa at sige vildt, idet de Fremmede søgte ind overalt, hvor der var Skov, og handlede umiddelbart med Bønder og
