hvem der forøvrigt havde noget at sælge, idet Lasten vistnok for det meste solgtes til Skampris og uden nogetsomhelst Hensyn til Skovenes Bevarelse. Det er bekjendt, at Embedsmænd og ikke mindst Præster ved den Tid vare ivrige Trælasthandlere, og at endog Navne paa saadanne Mænd („Hr. Christen op Our“ og „Hr. Michel op Hevn“) anbragtes paa de hollandske Søkarter som Lokalbetegnelser. Naturligvis skulde der erlægges Told af den udførte Last og af de Varer, som de Fremmede medbragte, og denne oppebørsel har vistnok oprindelig været varetaget af Fogderne. Først senere ansattes særegne Toldere, men uden at der i Begyndelsen gaves noget fast Toldsted. Den første særlig som Tolder beskikkede Mand skal have været Jens Kjempe, der døde paa Blakstad i Battenfjorden 1611. Derefter nævnes ved 1625 Oluf Meckelborg som Tolder, men tillige Foged i Nordmøre ved 1625.[1] Med ham kom en Familie til Egnen, som siden holdt sig paa de Kanter i flere Menneskealdre som Handelsmænd og i andre Stillinger.
Under disse Forhold gik Lille-Fosen efterhaanden over fra at være en Gaard til at blive et Strandsted og benævnes allerede 1631 et Ladested,[2] vistnok for Udførsel af Trælast og Indførsel af dansk Korn. Ved et „Ladested“ forstodes dog i hin Tid og langt senere ikke, hvad man derved nu tænker sig, idet Forskjellen mellem Kjøbstæder og Ladesteder i merkantil Henseende efterhaanden er bortfaldt. I 1646 omtales paa Stedet 3 „Strandsiddere“, Herman, Mogens og Tørris, samt 1 Dreng, der tjente for fuld Løn, i 1648 kun en Strandsidder, 2 Skræddere og 1 Skomager som fastboende Skatteydere. I 1650 var der 5 Strandsiddere, hvoriblandt en „Peder Garnbinder“,
