200, 80, 60 Aar siden haver været temmeligi vel bebygget af velhavende Folk, som formedelst Fiskeriets velsignelse have havt deres Jægte-Brug at fare til Bergen og andre Steder, hvorfor de og paa de Tider have havt deres egen Præst hos sig, som hver Søndag haver gjort Tjenester efter Stiftsbogen. Men efter at Søen ikke alene haver gjort stor Skade ved en ulykkelig Hændelse paa de fleste af Stedets Indbyggere, som i stor Mængde ynkelig bortkom, men endog fordærvet Havnene der ved Stedet, at ingen Jægt der skal kunne bjerge sig, haver dette været Aarsag til, at Folket mestendels haver søgt det faste Land og nedsat sig udi og omkring Fosen,[1] saa at Fosens Borgere skal have nu deres Kjøbsvende der liggende i Fiskeriets Tider til at forsyne de Fiskere og Indbyggere, som der kunne opholde sig, hvilke ere ikkun faa og fattige. Og som Stedet er ikkun en maadelig Klippe i den vilde Sø, to Mile fra Landet, af saa stor Incommoditet, at der ikke kan holdes det mindste Kvæg, ikke haves fersk Vand, Tømmer eller Brændeved og deslige uden fra det faste Land, haver tilligemed Indvaanerne ogsaa Præsten søgt og erholdet i forrige Tider den Frihed, at han maatte bo paa det faste Land. Siden hvilken Tid der ikke er holden Tjeneste paa Grip uden hver fjerde Søndag, og derimod skeet flere Tjenester udi de 3 Kirker tillands, dog dette ikkun indeterminate, og som Sognepræsten kunde have befalet. – – Saa haver Sognepræsten for saadan Participation udi Arbeidet aflagt Kapellanen med en Løn aarligen til sin Underholdning, eftersom det ringe, Kapellanen nyder af Grip, dertil ikke kan forslaa, og Kapellanen i saa Maade været anseet
- ↑ ɔ: til Fosen og de omliggende Øer, Indlandet og Nordlandet?
