baade for en residerende til Grip og en domesticus udi Gjeldet“.[1]
Til Supplering og nærmere Belysning af disse i en noget senere Tid afgivne EmbedsErklæringer af Stiftsøvrigheden kan anføres, at medens der paa Grip 1646 endnu boede 40 Skatteydere og i 1648 30 „Værmænd“, opføres der i 1652 34 Skatteydere, hvilket Antal saa i 1656 er gaaet ned til 16. I Mellemtiden mellem 1652 og 1656 maa da Indflytningen fra Grip til Fosen fornemlig have fundet Sted. Den sidste Præst, der har havt Bolig paa Grip, hedte Peder Pedersen Stadel. Han forekommer som saadan allerede 1622. I 1634 fik han Kongebrev paa det første ledige Præstegjeld i Throndhjems Len, „saafremt han efter ordinantsen og udgangne Forordninger bliver lovlig kaldet dertil“, men under 29. Juni 1635 (Kongebrevet er udstedt fra Tønset Præstegaard i Østerdalen, hvor Christian IV. dengang befandt sig paa sin eneste Reise i Norges Indre) fik han Tilladelse til at bo og residere „paa det faste Land“, mod 30 Gange om Aaret – foruden ellers, naar hans Nærværelse er nødvendig – at besøge Grip og prædike der. Han havde anført, „at den meste Almue paa Grip udi næste forledne Aaringer udi stor Armod og Elendighed var bortdød, desforuden selv med Skjørbug at være anfegtet.“ Endnu i 1648 boede han med sin Kone paa Limvaagen i det senere Edø Præstegjeld, hvilken Gaard var Mensalgaard under Kvernes. Han skal have været en duelig Sømand og have havt fem Sønner, med hvilke han pleiede at reise fra Limvaagen til Grip.[2]
