Omkring 1630 havde Fosen en Beboer, som vandt
megen, men ikke den hæderligste Navnkundighed i Egnen,
nemlig Fogden Balthasar Karre, tidligere Foged i
Jemteland. I 1630 havde han paa Kronens Vegne bortbygslet
Lille-Fosen Gaard til en Bonde, som kort efter
døde, hvorpaa han uddrev Enken, „hvis Forfædre havde
havt Gaarden i Fæste hele sin Tid og bebygget den fra
Grunden af“. Fogden havde nemlig selv faaet Lyst til
at have Fosen til Avlsgaard og under 10de April 1631
erhvervet sig kongeligt Livsbrev paa samme for sig og
Hustru.[1] Enken, hvis Bygselbrev Karre havde taget fra
hende og revet itu, medens han overlod hendes Hus –
dette har han altsaa ei havt Brug for, da det kun var
ham om en Avlsgaard at gjøre, – til en anden, gjorde
dog Modforestillinger for den kgl. Kommission, der under
Kantsler Jens Bjelkes Forsæde i 1632 skulde kontrollere
Fogderne. Ved samme Leilighed omtales „de andre
Strandsiddere paa Gaardens Grund“, og man ser, at det
var disse af stor Vigtighed at beholde sine Huse, da de
for at opnaa dette tilbøde at give dobbelt Afgift af sine
Pladse. En af disse Strandsiddere havde bygget Hus
paa Øen med den forrige Foged og Tolder Olaf Meckelborgs
Forlov, men af Karre faaet Befaling om at rydde
Pladsen.[2] Balthasar Karre blev i 1633 af Kongen afsat
fra sit Embede for en Mængde af ham begaaede Uretfærdigheder,
der vare komne for Lyset ved Kommissionens
Virksomhed,[3] men maa have beholdt Fæstet paa
Gaarden, thi han havde i den følgende Tid Bolig der
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/311
Denne siden er ikke korrekturlest