Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/313

Denne siden er ikke korrekturlest

bygge en Toldbod, hvor han om Sommeren kunde bo med Hustru og Børn. Men det er vistnok tvivlsomt, om dette virkelig er skeet, thi ganske det samme Paabud gjentoges 1643 til en følgende Lensherre, Frederik Urne. Det heder imidlertid 1640, at Nils Christensen, der da kaldes „forrige Tolder“, for nogen Tid siden havde ladet anbringe 4 Ringe i Lille-Fosens Havn til Brug for de hollandske Skibe. Afgifterne af disse Ringe skulde tilflyde Throndhjems Tugthus.[1]

Hvor hyppigt Hollænderne færdedes her paa denne Tid, kan sluttes af et Brev fra 1638. Dette viser, at ikke mindre end 30 Skippere af denne Nation havde „forseet sig med Toldens Erlæggelse“ i Nordmøre i Aaret 1637. Kongen var dog bleven tilfredsstillet ved en i Amsterdam erlagt Sum af 8000 Rdl. Spec. De Skyldige hørte især hjemme i Hinlopen og Koudam. Kun to af dem havde vægret sig ved i Holland at betale sin Del af den nævnte Sum.[2]

II.

De faa Byer, som Norge i ældre Tider havde, og hvis Antal især var paafaldende lidet langs Vestkysten – her gaves kun Stavanger, Bergen og Throndhjem – betragtede sig som eneberettigede til al Handel inden de Distrikter, som enhver af dem tilegnede sig. Denne Betragtning deltes ogsaa af Regjeringen, og enhver Egn ansaaes som henhørende „under“ en bestemt Kjøbstad.

  1. Norske Rigsregistr. VI. S. 637, 643, VII. S. 207, 670, 732, VIII. S. 261.
  2. N. Rigsregistr. VII. S. 393. Kongen havde nemlig det Tvangsmiddel mod saadanne Personer, at han kunde lade dem arrestere, naar de indfandt sig paa andre Steder i hans Lande, f. Ex. i Flekkerø, i Bergen, i Øresund o. s. v.