Namdalens, Fosens (ɔ: „Stor-Fosens“), Nordmøres og Romsdals Fogderier benævntes i det syttende Aarhundrede „de fire Sølen“, men om dem herskede der en stadig Strid og Kamp mellem Throndhjem og Bergen. Throndhjem mente at kunne regne disse i dets Stift liggende Egne som sin naturlige Domæne, men Bergen stræbte ivrig efter at faa Indpas. Regjeringen var her vaklende, og de to Rivaler fik vexelvis Ret. I 1584 fik Bergen Lov til at handle i Sølenene, mod at Thrønderne skulde faa samme Ret i Bergens Stift, hvor disse dog aldrig kunde tænke paa at gjøre sig gjældende. I 1591 og 1602 afgaves Resolutioner til Fordel for Throndhjems Eneret, dog saa, at denne By skulde være forpligtet til at skaffe Sølenene fornøden Tilførsel af de Artikler, de tiltrængte, men Bergenserne gjorde saa siden gjældende, at Throndhjem ikke opfyldte denne Forpligtelse, hvorefter saa Christian IV. atter gav Bergen Adgang. Disse Privilegier bleve saa atter Bergen fratagne, men uden at Striden dermed ophørte.[1] Imidlertid bosatte efterhaanden adskillige Throndhjemmere sig i Sølenene, hvor de, i Regelen vel med Borgerskab i sin Hjemstad, dreve fordelagtig Handel, især, som det maa antages, med Trælast og dertil Kramhandel med Almuen. Disse Folk benyttede naturligvis ogsaa Leiligheden til ved sin Kapitalstyrke at erhverve Jordegods for en billig Penge og bleve saaledes paa en Gang Proprietærer og Handelsmænd. Men, da de bosatte sig paa forskjellige Steder omkring i Fogderierne, bidrog dette ikke til at fremme, men tvertimod til at hemme Udviklingen af Ladestedet paa Lille-Fosen. Som saadanne rige paa Nordmøre bosatte „Borgere“ nævnes ved Midten af det syttende Aarhundrede Jacob Meckel-
- ↑ Bendixen i Christianssunds Skoles Program 1870, S. 15 flg.
