handle tilligemed hverandre og ubehindrede af Fremmede, da skulde Tolden løbe ulige høiere. Men, tom tillige skulde tillades derhos en Havn eller Ladested, som burde beseiles af Fremmede i den Consideration, at Kjøbstæderne ere langt borte, og Kræmmere deres Varer udi dyreste Maader, naar de alene maatte Graade, skulde udhøkre, da var det tjenligt, at Fosen Ladested blev ved Magt, saaledes, at Fremmede der skulde maatte udskibe deres Varer og lade Sutlerne der blive, imidlertid Skibet seilede ind i Fjordene, hvor Tømmerlast falder mest, og der deres Last med rede Penge indkjøbte, dog ingen Fedevare. Dette forskrevne Fosen burde vel forsees med et godt Blokhus“.
Det ser imidlertid ikke ud til, at Bjelkes Forestillinger for det første have havt praktiske Følger.
Det daværende Strandsted Molde spillede for Romsdals Vedkommende den samme Rolle, som Lille-Fosen for Nordmøres, men var da folkerigere og betydeligere end dette. Toldregnskaberne for 1604–1605[1] vise f. Ex., at Hollændere og Kjøbenhavnere stærkt besøgte Ladestedet. Men især fremgaar dog Moldes Væxt af den Kjendsgjerning, at dets Indbyggere, der boede dels paa Molde Gaards, dels paa Nabogaarden Reknes’s Grund, den 8. Juni 1656 ansøgte om paa egen Bekostning at maatte opføre egen Kirke. Andragendet, der er stilet ikke til Kongen, men kun til Throndhjems Biskop, Mag. Erik Bredal, er undertegnet af 6 Mænd.[2] Kirken vides at have
- ↑ Af Sagefaldsregnskaberne for samme Aar erfares, at Jacob Lund paa Molde maatte bøde 5 Daler, „for han uden Lov og Minde haver slaget og afført Hø af Bolsø Holmer“.
- ↑ Odin Aagesen, Rasmus Mortensen, Lange Nilsen, Henrik Jansen (ɔ: Henr. Jensen Wessel, Tordenskjolds Bedstefader?), Hans Rasmussen og Oluf Pedersen.
