Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/317

Denne siden er ikke korrekturlest
311
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS H1STORlE INDTIL 1814.

været i fuld Stand 1661. Som Givere til samme ved dens Opførelse nævnes en Robert Cotton og hans Hustru Margrete Jonsdatter. Disse ellers ubekjendte Navne ere interessante, fordi de vise os, at en Skotlænder eller Englænder allerede da havde fæstet Bolig paa Stedet og giftet sig med en af Landets Døtre, et af de første Spor til denne siden saa hyppige og navnlig for Christianssund saa betydningsfulde og mærkelige Indvandring. Tredive Aar senere hed Kirkeværgen paa Molde John Johnston, atter et britisk Navn.[1] Senere forekomme der Navnene Jalles og Allan.

I 1658 afstodes Throndhjems Len, hvorunder Nordmøre henhørte, til Sverige, men var inden Aarets Udgang gjenvundet. I en udførlig og høist interessant Beretning, som Friherre Lorentz Creutz, der havde taget Lenet i Besiddelse paa Carl Gustavs Vegne, afgav 1659, idet man i Sverige fremdeles gjorde Regning paa at faa det tilbage ved Krigens Ende, omtales „Fosen udi Nordmør“ som det Sted, hvor Tolden erlægges, uden nærmere Oplysning. Derimod omtaler Creutz noget nærmere Molde som „en liden Flek“, hvor en Hob Throndhjems Borgere „och andra strykande“ have nedsat sig „og drive Handel med Bønderne i Romsdalen og en stor Del af Nordmør og med de Fremmede, idet de udskibe Bord eller Bræ-

  1. Se herom: „Adskilligt om Kjøbstaden Molde“ af O. C. Bull i Topogr. Statist. Samlinger, udg. af Selskabet for Norges Vel, I, 1, S. 73 flg. Fra samme Tid hang i Molde Kirke et Familiebillede, forestillende en Kone med Mand og Børn. Sagnet fortæller, at oprindelig havde begge Konens Mænd været der afbildede, „men, da den ene, som var en Udlænding, rømte bort, lod hun ham udslette, som paa Skilderiet tydelig vises at være skeet“. Det har vel været en forløben Britte. (Sammesteds s. 76).