Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/321

Denne siden er ikke korrekturlest
319
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814.

I hint Aar befandt der sig paa „Fosens Strandsted“ 62 Mandfolk over og 38 under 38 Aar, tilsammen 100. Sandsynligvis har her Antallet af Kvinder været noget mindre end af Mænd, men Befolkningen maa dog have nærmet sig til 200. Om Nordlandet og Indlandet allerede da har havt nogen Strandsidderbefolkning, og om denne er medregnet under „Fosen“, kan jeg ikke sige.[1]

Mellem de ved Midten af 50–Aarene i det syttende Aarhundrede fra Grip til Lille-Fosen indflyttede Personer kom en Mand ved Navn Ole Steensen („Baadsmand“) til at vække en Smule Opsigt. Han havde Borgerskab i Throndhjem og ansaaes for en af LilleFosens mest velhavende Mænd, men synes at have beriget sig ved Toldsvig og Smugleri. I Løbet af faa Aar var han bleven greben heri ikke mindre end fem Gange. I 1659 havde Tolderen paa LilleFosen, Lambert Hansen Vandet, Mistanke om, at Ole Steensen atter havde gjort sig skyldig i en lignende Forgaaelse, og en Dag, da Ole var fraværende, indfandt han sig, ledsaget af Fogden Jacob Jensens „Hovmand“ og Tjener, i hans Hus og forlangte at foretage Visitation. Oles Kone udleverede Nøglerne til alle Vareboderne, saavel i Gaarden, som paa Bryggen, men negtede dog at aabne et Rum, hvilket derfor af Tolderen og Fogdens Betjente blev opbrudt. Her forefandtes 22 Ruller Tobak, alle af ens Mærke og Indpakning. Tolderen lod dat disse bringe paa Toldboden og nedlagde retslig Paastand paa, at de skulde være forbrudte til Konfiskation. Under Sagens Gang paastod Ole, at han var uskyldig, idet han i længere Tid havde kjøbt smaa Partier af mange forskjellige Skippere. Denne Forklaring

  1. Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udg. af Chr. Lange. II. (1848) S. 353.