Toldrullen, Anno 1662 udgangen, som tillader Toldbetjenterne, at om Suspicion ved Underslæb hos nogle kan haves, at han da skal være forpligtet at lovværge sig, hvor meget mere in crimine Majestatis. Før Kommissionen imidlertid fandt at kunne skride „til nogen Fuldkommenhed“, ønskede den at vide, om det var Kongens Vilje, at der skulde afsiges Dom, „efterdi samme Sag haver tilforne udi seneste Arvehylding her udi Riget været for de høivise Herrer og Kongl. Deputerede og berettes ad referendum optagen“. Hvad Ole Steensen Baadsmand selv angaar, oplyser Statholderen, at han er „ud af det gemene canaille og af ondt Renommé“. Da han fem Gange skal have begaaet Toldsvig, har Kommissionen ladet ham sætte fast i Henhold til Toldordinantsens Bestemmelse, at naar en Person mere end tre Gange har gjort sig skyldig i Toldsvig, skal det bero paa kongelig Resolution „om han videre skal tilstedes iblandt tro Undersaatter at handtere“. Men Gyldenløve befrygter, at bliver Ole sat paa fri Fod igjen, „skal han maaske bedrive flere grove Stykker“, og han mener derfor, at det var bedst, at Kongen lod ham bringe til Bremerholm. Under 16. Novbr. blev der udfærdiget Befaling om, at Sagen paany skulde bringes i Rette paa behørige Steder, men Baadsmanden fremdeles holdes i Varetægtsarrest paa Akershus. Sagens endelige Udfald er mig ubekjendt, men af et Kongebrev til Kantsler Ove Bjelke af 27. Januar 1666 sees, at Ole Baadsmand har faaet Konfirmation paa et Skjøde paa Gaarden Bolgen paa Fredø og altsaa maa have været sluppen ud af Arresten og undgaaet den ham truende haarde Skjebne at skulle blive sendt til Bremerholm.[1] I 1685 omtales i Skatteregnska-
- ↑ Ole Steensen er – dog uden nærmere Oplysninger – nævnt af R. Nyerup i hans Efterretninger om Kong Frederik den
