berne hans Arvinger som Eiere af flere Gaarde i Omegnen af Lille-Fosen.
Forskjellige bevarede Skatteregnskaber o. s. v. give ogsaa nogle Oplysninger om Forholdene paa Stedet kort efter Statsforandringen. I 1662–1663 betalte 21 „Strandsiddere“ hver ½ Rdl. i Skat; af dem ere 3 betegnede som Husmænd, 3 som Kippere.[1] Af Haandverksmænd der var 1 Bartskjærer („Mester Peter“), 2 Skræddere og 1 Skomager, hvilken sidste var Borger i Throndhjem og skattede der, de øvrige betalte hver 1 Rdl. i Skat. Karen Olsdatter, Enke efter Foged Tønder, eiede en Jægt paa 15 Læster. I 1666 maatte Laurits Smed for ulovligt Øltapperi bøde 3 Rdl.
I 1681 omtales Marcus Nissen, Johan Nilsen, Ole Povelsen, Jarich (!) Brøer. Peder Sørensen, Christen Jensen o. s. v. som Personer med adskillige Tjenestefolk af begge Kjøn, ja hos ikke mindre end fire Familier omtales der endog særlige „Skolemestere“.[2] „Humfred Brygmands tvende Tjenere, Christopher Rolfsen og Frederik Westing, prætenderede, at deres Patron for dem betaler“; her have vi tydelig nok et Par Kjøbsvende eller Faktorer for et Hus i Throndhjem, hvor Brygmand hørte hjemme. I 1685 nævnes bl. a. Tolderen Frederik Koleman
- ↑ ɔ: Bødkere.
- ↑ Saaledes benævntes dengang Huslærere, se f. Ex. Holbergs Julestue.
Tredie. Kbh. 1817, S. 377. Uforsigtige Ytringer af den Art var det farligt at lade falde. Omtrent samtidig havde en Lagmand Christen Jensen været tiltalt „for at have kaldet sig Konge“ (!) se B. Moes Tidsskr. for den norske Personalhistorie, I. S. 5, og senere var den samme Person under Tiltale for andre (i Drukkenskab) ham undslupne Ord om Kong Frederik og Prinds Georg. Se herom samme Tidsskr. I. S. 8 samt (især) S. Vedels den dansk-norske Høiesterets Historie, Kbhvn. 1888. S. 73–74.
