Denne siden er ikke korrekturlest
en Del af Nordlandet og adskilligt Strøgods, til Capitaine Christopher Lossius. Om Eiendommens senere Skjebne vil i et følgende Afsnit blive Tale.
De rigeste Mænd i Egnen i Christian den Femtes Tid synes forøvrigt at have boet paa Landet og i 1678, da et overordentligt Krigsstyr paalagdes Norges rigeste Indbyggere, er de eneste for Nordmøre, der anføres mellem de store Skatteydere, to Præster, nemlig Hr. Peder Krabbe i Aure,[1] der sattes i tredie Klasse (en halv Rigsdaler om Dagen). og Hr. Johan Mentsen Darre i Stangvig, der sattes i fjerde Klasse (en Rigsort daglig).[2]
IV.
I 1701 optoges et Mandtal over Mandspersoner i Norge, der for nogle Landsdeles Vedkommende er bevaret. I Lille-Fosen boede dengang: 1 Sorenskriver, 1 Tolder, 3
- ↑ Det er om hans Datter Susanne, som var gift med Borgermester Lars Bastiansen Stabel i Throndhjem, at der fortælles det samme hyppig lokaliserede Vandringssagn, der allerede kjendes fra den græske Oldtid (Polykrates’s Ring). Hun indlod sig, medens hendes Mand endnu levede, i et forargeligt Forhold til Huslæreren, Johan Hegermann (senere Salmedigter), med hvem hun havde et Barn. Alligevel tog den gamle Borgermester hende til Naade og udvirkede kongelige Beskjærmelsesbreve for hende. Men efter hans Død fortsatte hun sit Samliv med Johan Hegermann, som i 1671 blev udvist af Throndhjem. I 1680-Aarene flyttede Susanne Pedersdatter tilbage til Aure, paa hvis Præstegaard hendes uægte Datter opdroges, og her døde hun omkr. 1700 i stor Armod paa en Husmandsplads.
- ↑ Norske Samlinger, 8vo, II. S. 477. Til de om Hr. Johan Darre af Erlandsen (Thjems Geistlighed, S. 429) givne Oplysninger kan føies, at han 1670 6. Søndag efter Trin. havde Bryllup, med sin Formands Enke. Hun begik efter hans Død Arvesvig.
