saa findes der ikke Leilighed for noget Lig at begraves, og som det er dem ikke alene besværligt og kostbart, men endogsaa formedelst Fjordens Strenghed farligt og undertiden umuligt at komme til Bremsnes Kirke, særligen naar Barnedaab, Copulation og andet deslige skal forrettes, haver de anseet det føieligere, at en Præst kom til dennem, end at saamange Mennesker skulde gjøre saa lang en Reise, hvorfor, som det er i sig selv et christeligt og gavnligt Verk, vi ikke andet kunne end udi allerdybeste Submissie, tilbede dem E. K. Maj.s allernaadigste Tilladelse derudinden. Men som man derhos ogsaa maa hense baade til Præsterne, som dennem skal betjene, saa og til Bremsnes Kirke, hvor de fremdeles uforbigjængelig maa have deres Grave og Leiesteder, synes os uforgribeligt herhos at maatte observeres, at LilleFosens Indvaanere paa et lovligt Instrument reserverer sig, at de fremdeles som hidindtil maa hjælpe til Bremsnes Kirkes Conservation og derhos, at de efter foregaaende Akkord med Sognepræsten paa Kvernes billigere fornøier ham for Tjenesten, som der skal holdes saa at al Irring endogsaa for Efterkommerne kan forekommes. – – –
E. K. M.
allerunderdanigste Tjenere
I. v. Ahnen. P. Krog.
Throndhjem d. 3. Dec. 1707.
Kirken, hvis Opførelse tillodes under 6. Januar 1708 af Stiftsøvrigheden foreslaaede Betingelser,[1] blev
- ↑ Paa Indvielsesdagen undertegnede Sognepræst Amund Barhow og Kirkens 4 Forstandere i Biskopens og Provst Jens Juels Nærvær en „Convention“ angaaende de omtalte Forpligtelser til
