den 29. eller 30. Sept. 1709 indviet af Biskop Peder Krog. Rimeligvis har den staaet paa det Sted, som var Kirketomt lige indtil for faa Aar siden. FosnaØen fik herefter Navn af „Kirklandet“. Men denne Christianssunds første Kirke blev ikke gammel, da den nedbrændte ved Lynild allerede 9. Sept. 1724 paa samme Dag, som ogsaa Halse Annexkirke til Stangvig paa lignende Maade ødelagdes. I 1725 opførtes den paany, dog uden Taarn, af Frygt for ny Ulykke ved Lynild; man opførte derimod et Klokkehus nogle Skridt derfra. Den erholdt strax Kalk og Disk af Kjøbmand Jacob Nissen (formodentlig en Søn af Marcus) og senere Messehagel af Henrik Meincke og 200 Rdl. til Orgel af Jens Kaasbøl.
Efterat Præsten til Grip i det foregaaende Aarhundrede havde taget Bolig paa Averøen, havde Kvernes to Præster, idet Præsten til Grip nu paa engang var Sognepræst til sin Udø og Kapellan til Kvernes. Kapellanen Peder Danielsen Pristroph (1725–1732) fandt det imidlertid bekvemmest at bo i Lille-Fosen, hvor nu disse Kapellan-Sognepræster vedblev at residere, indtil Christianssund omsider i Aaret 1827 blev Hovedsogn for et eget Præstegjeld.
Om de 22 Personer, der undertegnede Ansøgningen om at faa Lov til at bygge Kirke, kan jeg kun meddele faa Oplysninger.
Sognepræsten og Bremsnes Kirke. I Henhold hertil sagsøgtes 130 Aar senere Christianssunds Kommune til at yde Bidrag til Bremsnes Kirkes Reparation. Det oplystes, at Christianssund (Lille-Fosen) i ethvert Fald efter 1720 intet samtidigt havde ydet til Bremsnes Kirke, (hvorimod Lille-Fosen tidligere i 1688 havde ydet frivillige Bidrag til samme), men ikke destomindre tabte Christianssund Sagen ved Høiesteretsdom af 12te Oktbr. 1844. Se Norsk Retstidende for 1845, No. 39.
