Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/336

Denne siden er ikke korrekturlest


Familien Hersleb var kommen til Lille-Fosen med en Jacob Jensen (f. 1617), en dansk Præstesøn, der kaldte sig Hersleb efter sin Føde-Landsby ved Kolding, hvor hans Forfædre, der skulle nedstamme fra en Munk og en Nonne, der ved Reformationstiden forlod sine Klostre, længe havde været Præster. Han blev i Norge gift med Anna Tønder, D. af en Foged og Tolder paa Nordmøre, Christopher Nilsen T., hvem han efterfulgte i Stillingen. Bryllupet stod 1655 paa Bergenhus Slot, hvor Biskop Jens Skjelderup d. y. selv viede dem. Siden blev Jacob Jensen Hersleb selv Foged og boede i Lille-Fosen. En Søn, Jacob Hersleb, skal være bleven Gouvernør i Ostindien, men forøvrigt gik de fleste Børn over igjen i Præstestanden, og den berømte Biskop Peder Hersleb var Jacob Jensens Sønnesøn, og født i Stod, hvor Familjen var Præstefolk i tre Generationer. Rimeligvis har Jacobs Besættelse her bevirket, at hans yngre Broder Christen Jensen Hersleb, som nævnes i den ovenaftrykte Ansøgning, ligeledes drog til Norge og blev Maaler og Veier i LilleFosen, hvor han døde 1729. Den paa Listen mel-lem Ansøgerne opførte P. Hersleb er maaske hans Søn. En Søn Jens var som Faderen Veier og Maaler i Lille-Fosen, men anden Søn Jacob blev Præst i Brønø, og en Sønnesøns Sønnesøn af denne igjen var den fortjente Professor i Theologien ved Christiania Universitet, Svend Borchmann Hersleb.[1]

Robert Williamson er aabenbart en Englænder eller

  1. Hos Christopher Gjessing, Ny Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, II, 2, (Kbhvn. 1783, 4, findes (ved S. 260) en Stamtavle over Familien Hersleb, af hvilke de fleste af disse Notitser ere hentede.