ker de Folk i Fosen ei alene hele Nordmørs Fogderi til sig, men endog Hitteren og Alle, som kan komme derhen, saa denne By inden kort Tid for Handling maa blive øde. – – – – – – – – – – – – – – – –
Trundhjem 14 Aug. 1722.
- Af Abr. Drejers „Trondhjems Len eller Stift“,
dat. Kbhvn. 6. Febr. 1722.
Indbyggerne i Nordmør ere meget genegne for Seiladsen, og i den Tid de Hollandske paa disse Steder har negotieret, har de faaet Mængde af dygtige Baadsmænd af dette Fogderi, saasom her enhver Vig og Havn af de Hollandske og Engelske endnu er bekjendt.
Paa Nordmør er Lille Fosens Toldsted, hvor endeel smukke Borgermænd bor. – – Samme Lille Fosen har næsten den bedste Havn af hele Throndhjems Amt, dog tæres her Skibene, som ligger Vinteren over, meget af Orm. Fik Lille Fosen Frihed at losse alle Skibe uden Forskjel, som ellers er forbuden, skulde den tage Handelen største Deelen fra Throndhjem for sin beleilige Beliggenheds Skyld.[1]
Af disse Aktstykker kan man danne sig en ret god Forestilling om Forholdene i Molde og Lille-Fosen paa denne Tid, da man trods alle Anfegtelser fra Throndhjem af drev Handel i LilleFosen dels med, dels uden Borgerskab og under et tvivlsomt Toldopsyn.
- ↑ Andensteds i sin Fremstilling bemærker Forf., at der paa den Tid boede 32 „Værmænd“ paa Grip.
