Landdistrikterne Romsdals og Nordmøres Indbyggere havde sluttet sig til Lille-Fosens og Moldes Bøn om en Forandring af Stillingen. Allerede under 16de April 1742 resolverede da Kongen overensstemmende med General-Landøkonomi- og Kommercekollegiets Forestilling, at de to Ladesteder skulde have Kjøbstadsfrihed. Dette tilmeldtes under 26de s. M. Oversekretæren i det danske Cancelli Grev J. L. Holstein til Efterretning og „nærmere Expedition“. Ikke destomindre varede det over to Maaneder, inden denne kongelige Resolution blev publiceret. Grev Holstein tilskrev nemlig den 27de April Stiftamtmand Nissen i Throndhjem, at „Hans Kongl. Maj. muligt kunde falde paa de allernaadigste Tanker“ at give „Lille-Fosund“ og Molde Kjøbstadsrettighed, og udbad sig i den Anledning Stiftamtmandens Erklæring, dog, som det synes, alene om den eventuelle Jurisdiktions Ordning m. v.
Erklæringen, der er dateret 26de Mai, gik ud paa, „at der paa „Lille-Fosund“ var kun 10 og paa Molde kun 5 bofaste Mænd, som havde taget Borgerskab, hvoraf dog kun ganske faa ere istand til at drive nogen betydelig Handel; Resten er mestendels fattige, forarmede Folk og Strandsiddere, alle under Fogderiernes Ret og Jurisdiktion, indtil ved de sidste allern. udgivne Privilegier skede saadan Forandring, at Borgerne alene bleve exciperede, saavidt det ikke angaar Jord og Eiendomme“. Han oplyser videre, at der i begge Ladesteder falder ganske faa og ubetydelige Processer, som meget vel og bekvemmelig af Sorenskriveren baade som Dommer og Skriver kan afhandles, hvortil 5 à 6 Gange Bything om Aaret ansees at være nok“. – – „Til Vaaben for Lille-Fosund er mit Forslag et af en høi Klippe kommende Vandløb, hvorimod springer Lax, eller og Nep-
