Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/349

Denne siden er ikke korrekturlest
343
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814.

tunus, og for Molde en vandsprøitendes Hvalfisk, som driver en Tønde for sig, eller og en Havfrue.“ – – „Og ihvorvel ingen videre Erklæring af mig forlanges paa de af disse Ladesteder gjorte Ansøgninger, maa jeg dog pligtskyldigst erindre, at om Molde og Fosen allern. erholder større Handelsfriheder, end hidtil, staar det at befrygte, at Throndhjem og Bergen derved vil finde en stor Afbræk udi deres hidtil havte Negotie.“

Man ser, at Stiftamtmanden til det sidste modarbeidede Ladestedernes Ønske, men Kongens Beslutning var fattet, og under 29de Juni 1742 faldt den endelige Resolution. Denne Dag er derfor saa at sige disse Kjøbstæders Fødselsdag.

LilleFosen fik samtidig sit nye Navn Christianssund. At dette Navn valgtes, hænger udentvivl sammen med, at Lille-Fosen længe var forvansket til Fosund.[1] Det nye Navn er et af de mange i vort Land, der minder om de gamle „Tvillingrigers“ Forening Som Norge f. Ex. har sit Christiania og sit Christianssund, saaledes har Danmark sit Fredericia og sit Frederiksund. Byens Vaaben sees at skylde Stiftamtmanden sin Skikkelse, men hans Forslag gjør ham ikke synderlig Ære, da man ei ret fatter dets Motiv.

Man maa imidlertid ikke tro, at Thrøndernes Uvilje mod de nye Byer i Romsdals Amt saa snart lagde sig, eller at man undlod selv efter 1742 at give sine Følelser Luft. Et Vidnesbyrd herom er en Henvendelse, som Throndhjems Magistrat sex Aar senere gjennem Stiftamtmandskabet indsendte til høiere Steder, men som dog naturligvis blev frugtesløs. Forestillingen, dateret Thrond-

  1. Ogsaa Stor-Fosen findes skrevet Stor-Fosund, f. Ex. i Stampes Erklæringer, III. S. 533.