hjems Raadstue 15de Marts 1748,[1] er dog saa betegnende baade for de throndhjemske stemninger og for sin Tids at nedenstaaende Uddrag deraf fortjene at meddeles her:
– – „Nu høres fast ikke anden Fordel af Byens . Handel, end det ene forskrækkelige Opbuds- og Fallitbo efter det andet, som man her tilforn snart ikke har vidst af at sige, og det tilmed saadanne driftige Kjøbmænd, som for nogle Aar siden selv har eiet gode Midler og har været anseet for sparsomme Husholdere. Thi Christianssunds og Moldes Kjøbstadsfrihed til den Beleilighed, de har, at disse tvende Steder ligger i Gebet for de fremmede Skibe, og før det lange opløb til Throndhjem, har betaget denne By ikke en maadelig, men en overmaade betydelig Del af dens Negotie, som har født af sig saadanne Bankerotter, Næringsløshed i alle Stænder, Mangel paa Kredit, Ødegaarder, færre Borgere, mindre Omhu for de Fattige og ialt et uedslaget Folk, af hvilke fleste man nuomstunder ikke kan faa de borgerlige Skatter uden Udpantning i deres Klæder og Husgeraad, hvorover Christianssunds og Moldes Beboere, som før har dependeret af og skattet til denne By, endog viser sig i det allermindste Tilfælde saa uskjønsomme, at endskjønt de mestendel har faaet Indtægten af det almindelige og ikkun overladt Throndhjem Udgiften til det publike og til det, som Stiftet ei mere end denne By kan undvære, saa har de ikke engang villet komme dette af dem betrængte og saagodtsom under deres Fødder bragte Sted til allerringeste Hjelp i Belønningen til Stiftets Skarpretter, som af Landet ikkun nyder Told, men af denne By baade Told og en vis aparte aarlig Løn.“
- ↑ Skrivelsen er undertegnet: C. Krog. J. Geertsen. N. Collin. R. Graa. H. Horneman. F. Hammer. J. Thullin. M. Ramshart.
