Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/354

Denne siden er ikke korrekturlest

Throndhjem boende Eier, oberstlieutenant Frederik v. Mühlenphort, har i en Skrivelse til Christianssunds Byfoged (Throndhjem den 28de Januar 1751) protesteret mod de Fordringer, som en Mademoiselle Elisabeth Uberg (eller Juberg) havde reist paa 1718 af Eiendommen. Gaardens Eier nød selvfølgelig Grundleie af Ladestedets og siden af Kjøbstadens Beboere. I 1738 frafaldt Eieren saadan Afgift af et Hus, der tilhørte Sognepræsten til Kvernes, Hans Grøn, og af ham var bestemt til Skolehus, hvortil Præsten siden i 1748 ved Gavebrev skjænkede Huset.[1] Et i Kjøbenhavn boende Medlem af den Mühlenphortske Familie, Kommandør. Diderik v. M., Søn af Tolder i Lille-Fosen Christopher M., ihukom sin til Kjøbstad nylig ophøiede Fødeby med en smuk Gave. Denne Mand, der ikke havde Børn med sin Hustru, men derimod en uægte Datter, Diderika Marie, lyste denne i Kuld og Kjøn 1745 og testamenterede hende 2000 Rdl., hvoraf hun skulde nyde Renten sin Livstid, men Kapitalen efter hendes Død tilfalde Fattigskolen i Christianssund, hvilken derhos strax skulde være berettiget til Legatet, om Datteren giftede sig. I 1763 søgte denne, som paa den Tid var 38 Aar gammel, Kongen om at maatte beholde Renten, ogsaa „om hun skulde træffe et anstændigt Parti“. Autoriteterne anbefalede Ansøgningen, men forinden Sagen var afgjort, døde Supplikantinden, og Pengene kom altsaa i Skolens Besiddelse.[2]

I 1769 solgte Oberstlieutenant Mühlenphorts Enke Magdalena Christina Matheson, som ovenfor allerede berørt, Eiendommen til Capitain Christopher Lossius. Af Skjødet, der findes indført i Stadens Pantebog, erfares,

  1. Topogr. Journal, XVI. S. 36 flg.
  2. Stampes Erklæringer, IV. S. 404. Norske Stiftelser, III. S. 782.