Topographi og Statistik. Han gjorde betydelige Samlinger til Stiftets Præstehistorie og udgav bl. a. topographiske Arbeider over Kvernes og Edøens Præstegjelde. Den verdslige Jurisdiktion havde hidtil været delt, saaledes at Borgerne i Lille-Fosen i Skifte-Sager m. m. havde hørt under Throndhjem, men hvad Jord og Eiendom angik under Distriktets Sorenskriver. I 1742 blev Sorenskriveren i Nordmøre, Lars Lange, tillige første Byfoged og Byskriver i Christianssund. Ved hans Død 1757 ophørte dog Foreningen af disse to Embeder. Byfogden blev tillige Magistrat. Eligerede Mænd fik Byen for det første ikke, men havde dog inden 1814 idetmindste en Borgerrepræsentant. Forligelseskommission indførtes her som andensteds 1795. Den synes at have virket med usædvanligt Held; thi i 1805 oplyses, at i disse 10 Aar kun 2 Sager vare henviste til Rettergang. Fattiges og Uformuendes Sager vare behandlede gratis. I 1804 vare 58 Sager indklagede, hvoraf 56 forligtes, 1 udsattes og 1 henvistes. Kommissærer vare da Brodtkorb, der havde fungeret lige siden 1795, og N. H. Knudtzon.[1]
Til Byfoged udnævntes den 7de Novbr. 1757 Peter Frederik Koren, Søn af Sognepræst til Stordøen Johan Koren og Dattersøn af Biskop Nils Smed i Bergen. Han fik senere Titel af General-Auditør.[2] Om denne Mand bemærker Generalprokurør Stampe (1768): „Byfogedembedet i Christianssund er kun en saare liden og
- ↑ Throndhjems Adresseavis 1805, No. 3.
- ↑ En Broder af ham var Vilh. Frimann K., Assessor i Høiesteret og tilsidst Stiftamtmand i Throndhjem; en anden Broder var Krigsraad Claus Vilh. Koren, Eier af Askøens Gods ved Bergen (Fader bl. a. af Assessor Johan Koren, Digterinden Christiane K.’s Mand), og en tredie Broder (Kjøbmand i Bergen) havde Sønnen U. V. K., Amtmand i Stavanger Amt.
