ringe Tjeneste, hvilken General-Auditør Koren, som var dengang en skikkelig studiosus juris,[1] blev opmuntret til at søge og strax erholdt, ved det, at der blandt de øvrige Competenter ikke var nogen, som Embedet kunde anfortroes“. Dette gjordes gjeldende til hans Bedste, da der i 1768 ved Stiftamtmand Grambows Nærværelse paa Stedet var fremkommet nogle Klager over ham.[2] Strax efter fik imidlertid Koren nye Ubehageligheder. Han havde i Aarene 1765–66 været fraværende fra Byen og en Richard Nicolai Meklenborg været konstitueret paa hans Ansvar, men ikke vist sig Forretningerne voxen. Navnlig var der Misligheder med Indbetalingen af den i hine Aar paalagte noksom bekjendte Extraskat, der i Bergens Stift foranledigede det bekjendte opløb („Strilekrigen“). Ogsaa i Christianssund havde der været Misfornøielse og Gjæring i Anledning af denne Skat, uden at derom mere vides, end at „Almuen i Byen under en Skomagers Anførsel havde vist sig hel uvillig til at betale Extraskatten“. Stiftamtmand Grambow vilde nu have Koren suspenderet, men Vicestatholderen fandt dette for strengt, og da ogsaa Generalprokurøren var af denne Mening, gik Byfogden fri.[3] Imidlertid maa Koren være bleven kjed af Embedet, da han besluttede at trække sig tilbage derfra, saaledes at han, hvad dengang ikke sjelden skede, afstod det til sin Søstersøn Johan Koren Christie, der udnævntes den 17de Marts 1769. Koren levede siden paa sin Gaard Reknes ved Molde, hvor han døde som Privatmand 1793. Han var en meget formuende Mand, der bl. a. foruden den nævnte Gaard Reknes med tilhørende Gods ogsaa eiede Smølens Gods og havde anlagt
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/359
Denne siden er ikke korrekturlest
353
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814.
