Rundø Fyr paa Søndmøre, hvorfor han i 40 Aar nød Fyrpengene. Han var ugift, men efterlod to naturlige Døtre, der bare hans Navn og indsattes til hans Arvinger.[1]
Korens nysnævnte Eftermand, Johan Koren Christie, blev i 1772 tillige Byens Postmester, men dømtes fra Byfogedembedet ved Høiesteretsdom af 20de Februar 1783, uden at jeg nærmere kjender, hvorfor han har været tiltalt. J. Chr. Berg har optegnet, at han „skal have gjort sine Eftermænd meget Bryderi“. Postmester-Embedet fik Christie Lov at beholde, hvorhos han drev en betydelig Kjøbmandsforretning og blev en formuende Mand. Han døde 1823. En af hans Sønner var den bekjendte Stiftamtmand i Bergen og StorthingsPræsident Vilhelm Frimann Koren Christie, der fødtes i Christianssund den 7de Decbr. 1778, og over hvem nu et Monument er reist i hans Fødeby, i hvilken han dog kun har tilbragt sine første Barndomsaar, idet han tidlig sattes i Bergens Skole og siden tilbragte den længste Tid af sit Liv i denne Stad, der blev hans egentlige Hjem.
Efter Christie blev Ole Hesselberg Byfoged ved Bestalling af 2den Juli 1783. Han blev 5te Juli 1789 befordret til et Sorenskriveri, og samme Dag udnævntes i hans Sted Peter Schnitler Marstrand, der 1798 blev Sorenskriver i Ryfylke. Saa kom Johan Severin Hjort, tidligere Regimentskvartermester og Auditør ved Artilleriet i Christiania; han forflyttedes til Thotens Sorenskriveri
- ↑ Hans i 1789 forfattede Testamente, der er mig meddelt af fhv. Provst, Ridder Laurentius Stub Koren, er høist karakteristisk. Døtrene (Anna Lovise og Anna Maria), hvis eventuelle Mænd ingensomhelst Raadighed skulde have over sine Koners Formue, truedes med Arveløshed, ifald nogen af dem ægtede „en Person af Navn Peder Holst, Bygdeprocurator Anders Holsts Søn i Christiansund“.
