Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/365

Denne siden er ikke korrekturlest

„Naar Kjøbstæder strax skulle opstaa, maa det ske ved at formaa Fremmede til at bosætte sig i samme. Men disse bringe ikke Capitaler ind i Landet, uden for deraf at gjøre sig betydelige Fordele, som de om nogen Tid drage ud af Landet tilligemed Capitalen og Renterne. Christianssund tilbyder herpaa Exempel, og det er ikke troligt, at de nordlandske Steder skulde kunne mere fæste den Fremmede“.[1] – – Selvfølgelig saa den indfødte Handelsstand ikke altid med de venligste Øine paa de Fremmede, med hvem Konkurrencen faldt dem vanskelig, og som vistnok i flere Henseender kunne minde om Hanseaternes Optræden i ældre Dage. Klager hørtes over de britiske Kjøbmænd, og det var i den Anledning, at Klipfisk-Tilvirkningens Fader John Ramsey lod tilspørge Romsdals Almue til Thinge, om den Fiskehandel, han havde brugt, var den til Skade eller Gavn, og han fik da det enstemmige Svar, at „den var dem til største Gavn af Aarsag, at han baade gav bedste Priis og rede Penge“.

En af disse fremmede Familier i Christianssund har gjort sig fortjent af Omegnens Kultur ved Jorddyrkning. Det er Familien Leslie, af hvis Virksomhed i denne Retning endnu Spor findes paa Gaarden Bremsnes paa Averøen. Denne efter Egnens Forhold betydelige Gaard havde som anført tidligere været i den britiske Familie Gordons Besiddelse og kom 1772 til William Leslie. Denne indførte skotsk Driftsmaade, lod opføre en brandfri og brændebesparende Tørrestue efter skotsk Mønster og lod navnlig Beplantning foregaa i stor Skala. I 1789 lod han plante 14000 Træer, hvoraf 400 Frugttræer, men især Bøg, Eg, Ask, Alm, Kastanie, Gran, Lærke

  1. Samll. til d. n. F. Spr. og Hist. V., S. 683.