skylde de britiske Kjøbmænd paa Stedet sin Indførelse og Udbredelse.
Med Hensyn til Kolonisternes Religion i den første Tid erindre vi Biskop Nannestads Ytring. Fra 1783 have vi en Oplysning om, at to Kjøbmænd under Henvisning til de Reformertes Privilegier undsloge sig for „efter deres Tour mod Betaling at besørge Søofficianterne ved de aarlige Sessioner indlogerede“. Kancelliet gav dem imidlertid ikke sit Medhold, „da intet bestemt Herberge for Reisende i Byen haves og der ikke er mange, som have Leilighed til at modtage dem, hvilket ei kan ansees for borgerlig Tynge, efterdi de betale deres Logi og Fortæring de faa Dage“.[1]
Medens det britiske Element i Byen udentvivl idetmindste en Tidlang var det mægtigste, var naturligvis det overveiende større Antal Handlende af anden Oprindelse og, som vi have seet antydet, dels oprindelig hjemmehørende i Throndhjem, dels andensteds, ikke mindst i Slesvig. Af og til forekomme ogsaa egentlige Tydskere, enkeltvis ogsaa Svenske. Familien Luytkis er efter Navnet at dømme hollandsk. Nogen Borgerrulle haves desværre ikke. De fleste og vigtigste af Byens Borgerfamilier vil man nedenfor finde nævnte i Prams Indberetning.
Folkemængden udgjorde i 1769: 1151, i 1794 omtrent 1460, i 1801: 1624, i 1815: 1883. De fleste Familier beboede vistnok egne Huse. Leien af en bedre Familiebolig udgjorde endnu efter 1814 i Regelen 50 Rdl. I den gamle Kirke kjøbte de mere velhavende Familier gjerne Stole for Livstid mod en Betaling af 25–50 Rdl. Det
- ↑ Reskr. 2. August 1783. Kjøbmændene betegnes i Wessel-Bergs Udgave kun ved Forbogstaverne G. og M. Hermed menes utvivlsomt Rob. Gilroy og hans Kompagnon W. Miln.
