Frankrig, Spanien, især Barcellona med Klipfisk, men Klipfisk-Virkningen har nu paa nogle Aar aftaget, da dens Priis er faldet. Dog kan her endnu til bemeldte Steder drives Handel for en Tønde Gulds Værdi om Aaret. For nogle Aar siden dreves her en stor Handel med den saakaldte store eller Graabens-Sild, hvilken her blev fanget i stor Mængde tæt ved Havnen, deels inde paa den, deels paa Vaagen selv, saa deraf bleve aarlig udskibede 70,000 til 100,000 Tønder. Dette vedvarede i 18–20 Aar. Siden blev den Sild borte paa engang, men man har nu paany Haab om dens Tilbagekomst, da den lader sig see udenfor Landet ei langt derfra, dog paa den Dybhed, at den ei kan fanges, thi Nod kan ei bruges uden tæt hos Landet og ei paa større Dyb end 20 Favne i det høieste. Det skeer ofte, at Silden vel kommer ind i Fjorden, men kan der dog ei fanges. hverken med Nod eller med Garn.“
„Staden har sin egen Byfoged, som tillige er Byskriver og Postmester. Den har en smuk Thingstue, prydet med et lidet Taarn, som staar for sig selv, ei langt fra Kirken. Den har og sit Apothek. Staden har adskillige smukke og anselige Bygninger, men de fleste Gaarde enten ud over Søen paa Pæle og Steenkar eller ei langt derfra paa Klipperne, hvilket gjør Communicationen mellem Huse og Naboer vanskelig. Havnen er Stadens store Torv, og de tre Sunde ere de eneste reelle Gader, som denne Stad har, saa man her maa gemenligen til Baads, naar man skal fra det ene Sted til det andet.[1] Dette uagtet have Indbyggerne nu begyndt ei alene at anlægge smaa
- ↑ Hvad der kunde ske, naar man vilde fra et „Land“ til et andet, sees af en i 1764 indtruffen Hændelse. Nytaarsdags Aften d. A. skulde en Pige med Baad hente sin Madame, men Vinden drev hendes Baad bort til et hende ubekjendt Sted. Her gik hun
