Haver ved deres Huse, hvor nogenledes Leilighed dertil gives, hvori voxe saavel Haveurter som og Frugttræer, Kirsebær, Æbler etc. (hvide Stikkelsbær spiste jeg her modne), men ogsaa at indhegne anselige Engestykker, som med megen Møie maa gjøres frugtbare ogsaa ved at bringe Jord og Torv andenstedsfra for dermed at bedække Klipperne, men bære siden meget anseligt af Korn og Hø.[1] Blandt andre havde Kjøbmand Nideros her indhegnet en anselig stor Myr med et Steengjerde af nogle hundrede Alnes Længde. Heraf saavelsom af Stadens Huse maa svares Afgift deels og fornemmelig til Eieren af Fosund Gaard, som ligger paa Kirklandet, deels til Eierne af Gaarden Dale paa Nordlandet. De omkringboende Bønder bringe ellers ind til Byen slagtet Kvæg og sælge det for temmelig let Priis. Især fare Sundalingerne her omkring, kjøbe op Creature, slagte og sælge til Christianssund. Her boe omtrent 436 Familier, tilsammen 12–1300 Sjæle.“
„Paa Grip, en Holme og et Fiskevær, som ligger ude i det aabne Hav, bo nu 20 à 30 Familier, men tilforn har her boet 50. For disse er Fisken det samme, som Palmetræet for endeel Indianere. Den baade føder og klæder dem. Med den af dem fangede Fisk reise de
- ↑ „Af Mangel paa Hø har man derfor brugt meget af den saakaldte Tarre at give Køerne som et godt Foder, hvoraf meget melkes. En Ko melker heraf mere end 2 ellers. Man slaar lidt kogt Søvand paa Tarren og sætter det tilsammen for Koen. En Tønde Tarre er solgt for 12 à 14 Skill.“
(Note af Schøning selv).
i Land og fandt en øde Hytte, bestemt til Fisketørring. Imidlertid drev Baaden bort, og Stakkelen blev liggende hjælpeløs i 9 Dage, da hun omsider gjenfandtes næsten død af Hunger. (Kbhvns Addr. Cont. Eft. 1764. No. 16. Poetisk skildret i alexandrinske Vers i Prahls „Skjalde-Tidende“ for Febr. s. A.).
