Handelsven. Flere Skotlændere ere bosatte her. Forfatteren traf i Byen en Bekjendt fra dette Land, Oberstlieutenant Gardiner fra Montrose. Gjennem ham kom han strax i Berøring med Skotlænderne i Byen. Thomas og Isaac Moses vare ham behjælpelige ved Afreisen til Øre, hvorfra Forf. siden kom til Bergen og andre Steder i Landet.[1]
Vigtigere og interessantere for vort Emne end alle de hidtil meddelte Reisebeskrivelser tilsammen er dog, hvad Christen Pram har meddelt om Stedet i sin desværre endnu utrykte Beretning om den Reise, han i Aarene 1804–1806 foretog i Norge paa offentlig Bekostning i det Øiemed at anstille Undersøgelser om Norges Næringsveie og økonomiske Tilstand.[2] Af denne rige Kilde meddeles her Følgende med nogle enkelte Bemærkninger:
„Byen, hvis Huse paa ganske faa nær ere net og vakkert bygte, og for en stor Del nye, synes at vidne om dens Tiltagelse og Fremvæxt. Endmere synes derom de temmelig kostbare Anlæg at vidne, som paa begge de større Øer gjøres for at omskabe de ufrugtbare Øer til Haver, Agre eller idetmindste Enge. Jorder er her egentligen slet ikke. Der er i Klippehulerne blot svampig Torv, sommesteds høit meget Grus. Torven tapper man, hvor man kan, Vandet fra, eller man øser den op af Hulhederne og lægger den 1 til 1½ Alen høit langs op ad Klippernes Afhæng. Naar den der er tørret, saar
