Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/375

Denne siden er ikke korrekturlest

man Havre deri og lader den saa ligge til Græsmark. Kjøbmand Jens Kaasbøll er i Begreb med saaledes at skaffe sig en Mark af hele 14–15 Tønder Land og er færdig med mere end det halve. Kjøbmand Gilroy har en saadan, maaske lidt mindre Mark, Kjøbmand Walter har en saadan, hvortil Begyndelsen allerede er gammel, men han er i Begreb med at udvide den, og der er paa denne hans Gaard anlagt en Reberbane, jeg tror 4–500 Alen lang. Overveier Brodtkorb har – foruden nede i Byen i det nederste Hjørne ved Bassinet en meget deilig liden Have, der allerede er gammel og fuld af skjønne Frugttræer og Løvhytter – anlagt en Løkke ovenpaa Bjerget, hvor han har gjort den kunstige Jord saa dyb, at han der med kongelig Tilladelse har anlagt en Begravelsesplads for sin Familie, omgivet med en godt tilvoxende Lærke-, Fyr- og Aspebosket og sammesteds et net lidet Landhus. Paa Nordlandet har Postmester Christie en vakker liden Løkke. Kjøbmand Knudtzon og Flere ere i Færd med et lignende Anlæg. Disse maa være meget kostbare, men dog ei blot til Luxus. Ved at holde Kjør der og avle noget Grønt bliver man mere uafhængig af Naboøerne, og Stedet vinder i Bekvemmelighed og Skjønhed.“

„Havnens nordøstlige Huk har al ønskelig Leilighed for et Skibsverft. Der er bygget adskillige Skibe, og 1788 fik her et russisk Linieskib, der var beskadiget ved Smølen, en fuldstændig Reparation. Dog bygges her lidet.“

„Byens vigtigste Indbyggere ere: Kjøbmand Leslie, en Skotte, som her har samlet en Formue, der vurderes til 100,000 Rdl., med hvilken han nu drager tilbage til Skotland, hvor han har kjøbt sig Eiendomme. Jens Winter, solid Kjøbmand, 50,000 Rdl. Jens Kaasbøll, en vittig, bereist, kyndig og meget entreprenant ung Mand.