Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/381

Denne siden er ikke korrekturlest
375
BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814.

Bordtransporter til Stedet, hvormed de med samme farende Folk gives deres Ophold. De udskibe næsten-aldrig Bord for deres egen Regning, men efter ordre fra Irland, hvorfra de hentes med irske eller skotske Skibe, medens man søndenfjelds mest afskiber for egen Regning, der foraarsager stort Tab ved Bordenes Henstaaen paa fremmede Steder under Forventning af bedre Marked, der ofte udfalder til aldeles Intet. Ved Fartens Aabning om Foraaret findes her sjelden Beholdning af 2–3 Ladninger Bord, hvorfor og lige til Mai de fleste irske Skibe maa seile til Throndhjem efter Ladning. Af Granbord falder her aldeles ingen, undtagen nogle faa, som hidføres fra Ørkedalen, ja paa hele Nordmør findes kun et eneste fuldvoxent Grantræ, som er plantet ved Kvernes Præstegaard. Paa Kirklandet er plantet en Del unge Grantræer, dels norske og dels skotske. Tjæreudskibningen er her paa Stedet ikke ubetydelig, f. Ex. i 1799 1981 Tdr., i 1802 kun 331 Tdr. “

„Af Tangaske udføres i et Middelsaar 998, 000 Pund hvis Værdi beløber 8,358 Rdl., som er Landets rene Fordel.“


„I 1793 havde:

Kirklandet (med Øvre- og Nedre-Vaagen, Gomatnæsset og Dunkersund) 114 Gaarde og Vaaningshuse, 41 Pakhuse, 20 Baadnøster.

Nordlandet (med Smedsvigen) 81 Gaarde og Vaaningshuse, 20 Pakhuse og 19 Baadnøster.

Indlandet (med Sjursvig og Leervig) 58 Gaarde, 17 Pakhuse og 36 Baadnøster.“

„I 1801 Febr. havde:

Kirklandet 91 Gaarde og Vaaningshuse, dertil i Vaagen og paa Gomatnæsset 41, tils. 141 (sic).