Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/383

Denne siden er ikke korrekturlest

Garnison paa Statens Bekostning. Ved en Samling paa Raadstuen d. 5te Septbr. 1800 blev dette enstemmig antaget undtagen de to flydende Batterier, som ansaaes unyttige, og der blev tillige forlangt en Ingenieur til Landbatteriernes Anlæg. Da England i Jan. 1801 lagde Embargo paa alle danske (og norske) Skibe i engelske Havne, syntes Faren at være nær. I Febr. s. A. blev fra Throndhjem nedsendt Major Rosbach af Ingenieur-Corpset for at udse Stedet til Batterierne og Lieut. Myhre af Artilleriet med Lodsoldermand Haabjørn i Throndhjem for at udse Pladse til Communications-Signaler herfra langs Leden til Throndhjem, og d. 19de s. M. indrykkede Capt. v. Rechelsen med 3 Officerer og 118 Mand Skarpskyttere til Garnison, medhavende 2 Amusetter. Garnisonen blev forøget, saa at den ved Udgangen af April bestod af 2 Capitainer, 4 Lieutenanter og 270 Mand Nationale foruden Oberstl. Blicher af det Throndhjemske Dragonregiment som Commandant. Paa Kirklandet blev opreist en ny varde af Spærrer for, om fiendtlige Skibe lode sig se, at antændes og et Vagthus med Skorsten opført for det vagthavende Militair samt en kongelig Lods.“

„Hidtil havde Christianssund kun været anseet som et ubetydeligt Sted, men nu blev det betragtet som Nøglen til Throndhjems Stift, da Fienden ved at besidde denne Havn kunde forbyde al Tilførsel til Throndhjem og Nordlandene. Der blev derfor befalet strax at sætte Stedet i bedste Forsvarsstand saavel med Landbatterier som et flydende Batteri, og Udførelsen heraf blev overdraget Enroulleringschefen. Commandeur Claus Tønder, der ligesaa hastig lagde Haand paa Verket. Til Opsyn hermed vare Lieut. Møller og Maanedslieutenanterne Lie og Reinert. Det første Batteri blev ved Commandeur Tønder opført paa Indlandet, fik Navn af Prinds Carls og blev