Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/385

Denne siden er ikke korrekturlest

Commandeur Tønder istandbragt, løb af Stabelen d. 13de Januar 1801 og besat med 10 St. 12-pundige Kanoner. Til samme blev af Regjeringen kjøbt en Ladning østersøiske svære Bjelker, som af et fransk Prisskib her var indbragt og ei i den urolige Tid kunde udføres. Kanonerne til samtlige Batterier bleve hidsendte fra Throndhjem undtagen 4, som bleve laante af det franske Prisskib, og 14 St. 12-pundige med 700 Kugler fra Bergen, for hvilke i Fragt alene blev betalt 400 Rdl. Saaledes var nu Begyndelsen temmelig langt kommen med Christianssunds Befæstning, men aldrig saasnart var Efterretningen indløbet om Fiendtlighedernes Ophør, førend Garnisonen strax blev ophævet og de fra Throndhjem laante Kanoner og Ammunition did tilbagesendt, saa at de opførte bekostelige og for Byen nyttige Batterier nu maa forsvare sig selv uden militair Hjelp. Dog blev Prem. Lieut. Mollerup af andet throndhjemske Regiment befalet at være her indtil videre for at have opsyn med Batterierne.“

Saavidt Pram.

IX.

Prams Besøg fandt Sted i en Tid, da Byen, som overhoved Danmarks og Norges Kjøbstæder, befandt sig i en blomstrende Forfatning formedelst de heldige Handelskonjunkturer, først finder den nordamerikanske Krig, dernæst under den franske Revolution og de paafølgende Aar indtil 1807. I denne Velstandsperiode gjorde ogsaa Kulturen, idetmindste den ydre, Fremskridt i vore Byer. Selskabeligheden fik et stærkt Opsving, og Drikkeviserne og Privattheatrene havde sin Guldalder. Ogsaa fra Christianssunds Selskabsliv ere nogle Træk bevarede i den Throndhjemske Adresseavis.