Strømberg havde i Indretningen, vil tilstaa Hr. Kaasbøll og hans ædle Kone en grundig Ret til Deeltagerens ublandede Erkjendtlighed.“ Men da denne Beretning kom i Avisen, opstod der i Byen et ikke lidet Røre, og nogle, „der ikke dependerede af det jovialske Parti“, fik indrykket kritiske Bemærkninger i Throndhjems-Avisen. Dette Modparti, der repræsenteredes af Familierne Brodtkorb og Christie, oplyste, at Rosen i Avisen over Kaasbøll hidhørte fra Borgerskole-Læreren Purup, der kaldes „en Sufflør og et løst Appendix til Byen“, og der insinueredes, at Kaasbøll, der havde taget 32 Skilling for Billetterne til Skuespillet, havde lucreret ved dette. Hertil svarede Purup og oplyste, at Kaasbøll havde „indrettet sit Theater kun for at skaffe sine Medborgere en anstændig Fornøielse, havde uden Forskjel indbudt saamange, som Rummet kunde tillade, baade den 6te og den 29de Januar. Han havde selv baaret alle Udgifter, og de 32 Skill, der betaltes for Billetterne, anvendtes som Bidrag til et Arbeidshjem i Byen.“[1] I det følgende Aar 1806 indbød Kaasbøll atter til sig „den største Deel af sine Medborgere“, og „paa hans Huustheater opførtes det skjønne Stykke: Menneskehad og Anger“, hvorpaa fulgte „kunstig Dands af 3 Piger og Solo af Jfr. Kaasbøll, derpaa Sang af Jomfruerne Kaasbøll og Gilroy, og endelig Aftensmaaltid for over 80 Personer af begge Kjøn“. Om Purup var Sufflør ved Forestillingen, oplyses ikke, men vel at han, udentvivl med stolt Triumf over sine Modstandere, havde forfattet Arier for Anledningen. Ved Bordet indsamledes 40 Rdl. til de Fattige.
Jens Kaasbøll, en Søn af ovennævnte Hofagent Peder Kaasbøll, efter hvem Firmaet fremdeles benævn-
- ↑ Addr. Cont. Efterr. No. 24, 44, 52.
