tes „Peder Kaasbøll & Søn“, eiede og beboede det Hus, som nu tilhører Konsul N. H. Knudtzon. Om dette Hus fortælles, at da Jens Kaasbøll engang gjorde en Reise til Kjøbenhavn, lod hans Hustru under hans Fraværelse det oprindelig kun af en Etage bestaaende Hus paabygge med to nye Etager. Sin mest glimrende Festlighed skal Huset have oplevet i 1810, da Datteren, Anna Brun Kaasbøll (Byens ovenfor omtalte, af Strømberg uddannede Primadonna) havde Bryllup med en adelig Brudgom, Regiments-Kvartermester og Auditør Carl Valentin Falsen, der døde som Stiftamtmand i Christianssand 1852. Gaden fra Brudehuset til Kirken var da dækket med Bræder og disse med Klæde.[1] Allerede Aaret efter døde Jens Kaasbøll den 6te Septbr. 1811, kun lidt over 49 Aar gammel. Han blev begravet paa et Landsted,[2] som han efter sin Kone (f. Thiel) havde kaldt „Margretes Fryd“. I den Throndhjemske Avis for s. A. fremkom længere Poesier i Anledning af hans Død (No. 81 og 90). Den første af disse, undertegnet O. C. Bull og forsynet med en prosaisk Erklæring af Byfoged Schare, synes at have havt den Hensigt at minde hans Efterladte om, at den Afdøde havde tegnet sig for en Gave af 2,500 Rdl. kontant og desuden et aarligt Bidrag af 150 Rdl. til en
- ↑ Fru Falsen, der skal have været en meget begavet Dame, døde 1822.
- ↑ Paa samme Maade havde allerede i 1800 Overveier og Maaler Hans Brodtkorb faaet kgl. Bevilling til at anlægge et Gravsted paa sit Landsted „Rolighed“; samme Aar gaves en lignende Tilladelse til Postmester Christie (Landstedet „Anes Fornøielse“, forhen „Ødegaarden“; Ansøgningen er skrevet af hans siden saa bekjendte Søn, da cand. jur. i Kjøbenhavn). I 1812 fik Ingeborg Anna Knudsen samme Bevilling (Jordstykket „Lykkens Minde“). Det forbeholdtes stedse, at „Bremsnes Kirke og dens Betjentere Intet derved afgaar i deres Rettighed“.
