Efter at være kommen nærmere tonede Skibet hollandsk Flag. Man drog dog ikke i Tvivl, at det var en Engelskmand, og beredte sig kraftig til at modtage ham. Da Skibet Kl. 11½ var paa Skuds Afstand, hilsedes han saa eftertrykkelig med 53 Skud fra Kronprindsens og Prinds Carls Batterier, at han efter en halv Times Forløb seilede bort. Besætningen paa Batterierne bestod dels af det borgerlige Artillerikorps, dels af en Landeværnsdivision. Øverstkommanderende var Major Bruun. Fregattens Ild gjorde ingen Skade i Byen, hvor dog adskillige Kugler opsamledes.
Denne Begivenhed fremkaldte et hastemt Udbrud i den throndhjemske Avis (No. 57) af en dansk Sproglærer Gottfried Fibiger,[1] som paa den Tid opholdt sig i Christianssund. Nogle Strofer af hans Poem maa her finde Plads, især paa Grund af de Ytringer, Versene indeholde om den engelske Kolonisation i Byen:
– – – – – –
– – – – – –
„Tre Klipper, som, o Nordhav, Du omslynger,
Hvor Hvalen trives i dit Skjød,
Hvor britisk Flygtning samled gyldne Dynger,
Som – til Brittania flød,
Hvor Briten nød Gjestmildheds rige Fylde
Med haanligt Smiil til Klippens Søn,
Som aldrig lader af sin Troskabseed at hylde
Og finde Dyden skjøn,
Der var’ de Trælle frem, hvis Blod Obaddon pryder
Trophæer for sin Skjændsel med,
Men som med Lynets Kraft dog aldrig gjennembryder
Norsk Værn mod Voldsomhed!
Trefoldig Klippe, Du som Britens Kugler slynge
Afmægtig i det haarde Skjød,
- ↑ Han nævnes i Nyerups Literatur-Lexicon S. 166.
