Men fra din Vall drog ud de Kugler, som kan synge
Den Usling til sin Død.“
– – – – – – – – – – – – – – – –
– – – – – – – – – – – – – – – –
Længe varede det dog ei, inden et nyt og noget alvorligere Angreb paafulgte. Det omtalte engelske Krigsskib, der siden viste sig at være Fregatten „Signate“, (32 Kanoner), Kapt. Dixon, havde seilet over til Shetlandsøerne og derefter ved Laurvig truffet en anden engelsk Fregat „Tartar“ (48 Kanoner), Capt. Baker. Dixon skal have fortalt sin Kollega, at Christianssund strax maatte kapitulere, naar to Fregatter angrebe den, og man besluttede da i Forening at gjøre et nyt Besøg der. Den 7de Juli 1808 om Morgenen Kl. 6 saa man da fra Varden de to Orlogsmænd, hvilke dog paa Grund af Vindstille først den følgende Dags Morgen Kl. 9¼ naaede frem til Byen lige ud for Marcussundet. Fra Flydebatteriet beskjød man dem med 10 Kanoner, saalænge Ammunition havdes. Da ny Forsyning heraf var tilveiebragt, begyndte ogsaa Tønders og Kaasbølls Batterier at give Ild med 9 Kanoner. Kl. 11 heisede „Tartar“ hvidt Flag paa Stortoppen, hvorefter en Parlamentær kom og forlangte alle Byens Fartøier udleverede. Hertil svaredes, „at saalænge Christianssund havde Nordmænd, tænkte man aldeles ikke paa nogen Overgivelse.“ Sektionsanfører ved Krigsvæsenet, Kjøbmand Nicolai Henrich Knudtzon junior (den nu levende Konsul N. H. Knudtzons Fader) gik ombord i Tartar under Stilstanden og saa, hvorledes flere af de norske Kugler havde rammet, men fik ikke Adgang til at se de Døde og saarede og iagttog kun, at Lægen var meget beskjæftiget. Han lod Engelskmanden høre sin Mening om den engelske Regjerings Opførsel mod Danmark og Norge, hvortil svaredes,
