at engelske Officerer ikke kunde indlade sig i Samtale herom, men Knudtzon fik dog det Indtryk, at de ligesaa ugjerne kjæmpede mod Danmark og Norge, som de af Hjertens Grund ønskede at angribe Frankrige og Spanien. Angrebet fornyedes ikke, og Kl. 4 seilede Fregatterne bort efterat have tilbageleveret nogle Gjenstande „af privat og domestique Beskaffenhed“, som tilhørte John Moses (der paa den Tid fungerede som Lieutenant) og vare tagne fra en Jagt. Kun en Mand var falden paa norsk Side (paa Tønders Batteri), og kun nogle faa Huse i Byen vare blevne en Smule beskadigede. Major Bruun roste i sin Rapport særlig Maanedslieutenant Brechan,[1] der kommanderede paa Flydebatteriet, og sendte Knudtzon til Throndhjem for nærmere at berette General v. Krogh det Passerede.[2]
Vistnok blev der ikke Brug for de i Christianssund stationerede Kanonbaade fra Throndhjem, idet Byen blev fri for nye fiendtlige Angreb, men de merkantile Forhold bleve mere og mere mislige. Hvad Byen kan have
- ↑ Denne Mand har under sit Ophold i Byen optaget et interessant Kart over denne, der klart viser den da existerende Bebyggelse. Dette Kart har Byfoged Smith med sin varme Interesse for Christianssunds Fortid netop nu ladet photographere i nogle Exemplarer.
- ↑ Fremstillingen af disse Krigsbegivenheder er foruden fra Saml. t. d. n. F. Spr. og Hist. II. S. 253 flg. hentet fra de udførligere Rapporter i Throndhjems Addr. Cont. Efterr. 1808, No. 51, 57, 60, 62, 65. – Digteren Fibiger undlod ikke at besynge ogsaa denne Begivenhed (Thj. Addr. No. 72), hvor det bl. A. heder:
„Vi her et Eden bygged,
Hvor Maager samle sig,
Vor Tapperhed betrygged
Vort Haab saa vældelig.“
