Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/396

Denne siden er ikke korrekturlest

skotske Gods til sin Brodersøn Hans Georg Leslie, der valgte at blive paa det skotske Gods, men overdrog en Kusine, Wilhelmine Leslie Grøn,[1] (1819) alle de norske Eiendomme for 8,600 Spd. Hun var gift med en Lieutenant W. H. C. Pohlmann, der nu bosatte sig paa Bremsnes og herefter skrev sig Pohlmann-Leslie.

Det eneste Handelshus fra forrige Aarhundrede, som endnu bestaar, er det, der i den sidste Menneskealder har været ikke alene det betydeligste paa Stedet, men endog et af Norges og Nordens mægtigste, Huset Knudtzon. Ogsaa denne Familie hidrører fra Slesvig, dette Moderland for norske Kjøbmænd. Den hørte hjemme i Bredsted, en Flekke i Amtet af samme Navn. Herfra kom i 1767 Hans Knudtzon til Throndhjem, hvor han fik Plads paa Agent Broder Lysholms Kontor og senere blev dette Hus’s Chef, ligesom han tillige i nogle Aar var Borgermester i Byen; han døde som Etatsraad og Ridder af Danebrogen og Nordstjernen 1823. En Broder af ham var Nicolai Heinrich Knudtzon, der for omtrent 100 Aar siden bosatte sig i Christianssund. Her blev han, som man af Prams Meddelelser vil have seet, en af Byens første Handlende, og han skal tillige efter William Leslies Tilbageflytning til Skotland have overtaget hans Hus’s Forretninger.[2] Firmaets Stifter, den første

  1. D. af Hans Grøn, „Literatus og Beboer af Bremsnes“, (f. 12te Oktbr. 1733 † 28de Mai 1802, Thjems Addr. Cont. Efterr. s. A. No. 47), der var gift med Sara Leslie, Søster af Bremsnes’s Eier, W. L. (Erlandsen, Efterr. om Thjems St. Geistl. S. 463).
  2. Dette berettes i P. C. T. Holtermanns tidligere citerede „Erindringer“ fra Kvernes Præstegjeld, S. 9, hvor det dog aabenbart er en Feil, at „Oprettelsen af Handelshuset Knudtzon skulde være foranlediget“ ved Leslies Flytning, da det bevislig er ældre end denne. I samme Skrift (ligeledes S. 9), heder det