N. H. Knudtzon, trak sig i 1814 tilbage fra sin Virksomhed og boede senere i Throndhjem, hvor han døde i en Alder af 85 Aar den 26de Marts 1842.[1] Hans tre i Christianssund tilbageblivende Sønner, Søren, William og Nicolai Heinrich, have alle repræsenteret Byen paa Storthinget. Den sidstnævnte, der 1814 tog selvstændigt Borgerskab, blev Fader til den nuværende Indehaver af Firmaet, Konsul og Kommandør af St. O. O. Nicolay H. Knudtzon. Dennes overordentlig betydelige Virksomhed er bekjendt, og det ligger udenfor denne Afhandlings Plan nærmere at omtale den.[2] Det skal her kun anføres, at Konsul Knudtzon selv i en af ham i Aaret 1890 udgiven Brochure: „Nogle Bemærkninger angaaende Fiskeværs- og Klipfiskforholde“ har givet et vigtigt Bidrag til Oplysning om den Næringsvei, paa hvis heldige Udvikling hans Hjembys Velstand beror.
Tillæg. En mig senere fra Christianssund ihændekommen „Rolle“ over et i 1807 oprettet „borgerligt Artillerie Corps“ viser, at dette ved Stiftelsen bestod af omtrent 100 „veløvede Personer“, hvilket Tal efter Borger-Lieutenant Frederich Dyblies Oplysning i Marts 1810 var formindsket til 40, „deels ved Afgang til den senere oprettede Søe Limite og deels til Flaade-Batteriet og Kanon-Baadene“.
- ↑ A. Erlandsen, Efterretninger om Throndhjems Stifts Geistlighed, S. 58. En Datter af ham var gift med Christianssunds ovennævnte tidligere Sognepræst og Repræsentant ved Storthinget i 1814, senere res. Kapellan til Throndhjems Domkirke L. Angell.
- ↑ En Biographi af Konsulen (ved Olaf Furu) læses i „Skilling-Magazin“ B. 81 (1888), S. 34 flg.
videre, at Will. Leslie, der „boede paa Indlandet i Sjursvigen, hvis Have han berigede med Træer, der længe efter hans Tid bare meget fiin Frugt“, skal „efter Forlydende have indført Brugen af de senere benyttede Torskegarn“.
