Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/398

Denne siden er ikke korrekturlest
NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND.[1]
AF
DR. GUSTAV STORM.

For nogen Tid siden omtaltes det i udenlandske Aviser, at det var lykkedes en katholsk Præst fra Dalmatien, Dr. Jelić, gjennem nogle af ham opdagede Dokumenter i det pavelige Arkiv at paavise en vedvarende Kolonisation af Lande i Nordamerika (Vinland) ved Nordboerne; derom havde han holdt Foredrag paa en Congrès Scientifique international des Catholiques i April f. A. Denne Efterretning var jo spændende nok for en, der har beskjæftiget sig særlig med de nordamerikanske Forhold før Columbus; rigtignok saa den ikke saa ganske troværdig ud, da alle nordiske Traditioner talte mod en fast Kolonisation og man desuden paa Forhaand maatte hælde til at tro, at der neppe var stort mere at finde om Norden eller de fra Norden opdagede amerikanske Lande i de pavelige Arkiver efter den grundige Gjennemforskning, som P. A. Munch under saa særligt gunstige Omstændigheder havde havt Anledning til at foretage i Aarene 1859–63.

Det viste sig ikke at være let at komme i Besiddelse af Afhandlingen, thi den katholske videnskabelige Kongres havde ikke – og har maaske endnu ikke – ud-

  1. Foredrag i Christiania Videnskabsselskab 8 April 1892.