Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/399

Denne siden er ikke korrekturlest

givet sine Forhandlinger; imidlertid fik jeg at vide, at det kgl. Bibliothek i Stockholm var kommet i Besiddelse af et Separataftryk af Dr. Jelić’s Afhandling, og dette Exemplar har jeg velvilligt faaet laant og benyttet.

Afhandlingen bærer Titelen „L’évangélisation de l’Amérique avant Christophe Colomb“ og er ikke mere end 10 Sider stor med Tillæg af 4 Sider „hidtil utrykte“ Dokumenter. Der skulde ikke lang Undersøgelse til for at indsé, at hele Resultatet af det foreliggende Arbeide var en Skuffelse. De „hidtil utrykte“ Dokumenter var (med én eneste Undtagelse) alle gamle Kjendinger, de fleste benyttede og tildels trykte i forrige Aarhundrede, Resten var offentliggjort enten i „Grønlands historiske Mindesmærker“ (1845) eller i P. A. Munchs „Pavelige Nuntiers Regnskabs- og Dagbøger, førte under TiendeOpkrævningen i Norden“ (1864) og i det norske Diplomatarium efter Munchs Afskrifter; uagtet Forfatteren sees at kjende P. A. Munchs „Oplysninger om det pavelige Arkiv“. (i den tyske Udgave) og saaledes maatte forstaa, at Munch særskilt havde gjennemgaaet disse Kilder, har han ikke undersøgt, om P. A. Munch havde publiceret sine Resultater. Ikke stort bedre stod det sig med de Slutninger, som Dr. Jelić havde uddraget af de af ham „opdagede“ (men os forlængst bekjendte) Dokumenter. Da han aabenbart ikke forstaar nordiske Sprog, har han ikke forsøgt at lære at kjende nyere nordiske Forskninger. For Nordens Historie synes han at benytte Mallet’s „Introduction a l’histoire de Danemarc“ (fra 1755!) og for de grønlandsk-vinlandske Forhold følger han i et og alt en fransk Forfatter G. Gravier, som i 1874 skrev en populær, men ikke feilfri Skildring af „Découverte de l’Amérique par les Normands au xe. siècle“. Dr. Jelić er saaledes ganske afhængig af disse sine Forgjængere og gaar aldrig til de